Boliger med lige linjer
Nogle er til den gotiske stil med buer og tårne, andre kan lide landlig idyl med bindingsværk og stråtag, og så er der dem, der bare skal have et fuldstændig stilrent hus uden unødvendige dikkedarer. De kubistiske villaer er svære at opdrive på boligmarkedet, for stilen slog i sin tid aldrig rigtig igennem herhjemme.
Da kubismen dukkede op omkring 1910, virkede husene futuristiske, og selvom funkisvillaerne i 1920’erne fik en dedikeret fanskare, vendte mange boligejere blikket mod andre stilarter. Kubismen og funkis slog aldrig for alvor igennem, før den blev opblødt i en mere genkendelig husform i bungalowen, der fik en større udbredelse. Til gengæld ser det ud til, at kuberne har fået en renæssance, for mange af de nybyggede boliger har taget det stramme, kantede look til sig.
”De kubistiske huse udbydes generelt for en højere pris end gennemsnittet. Det hænger sammen med, at det i dag er store, arkitekttegnede villaer, hvoraf de fleste faktisk er bygget inden for de seneste 5-10 år. De henvender sig ikke til hvem som helst; enten kan man lide det stramme snit, eller også synes man, at det bliver alt for upersonligt. Heldigvis er der jo boliger for enhver smag”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Banker netop dit hjerte for de store kuber, så skal du ikke holde dig tilbage. Se et udpluk af, hvad der er til salg netop nu, nedenfor.
Liseborg Have 28, 8800 Viborg http://www.boligsiden.dk/salg/309398765/ (billedet øverst)
Med et byggeår i 2014 hører rækkehuset her ikke til fra den oprindelige kubismes tidsperiode, men stilen er umiskendeligt den samme. I denne moderne udgave får du et gennemtænkt lavenergihus, der er godt isoleret og har solceller på taget – og så er det præmieret af Viborg Kommune i 2014. Udbudspris: 2.395.000 kr.
Sagers Alle 1, 5900 Rudkøbing http://www.boligsiden.dk/salg/165434425/
Imponerende arkitekttegnet funkisvilla fra 1932 på hele 299 kvadratmeter. Og kun på Langeland kan du finde en bolig som denne til en pris som her. Udbudspris: 2.895.000 kr.
Allékredsen 1, 4., 3400 Hillerød http://www.boligsiden.dk/salg/944597816/
Du behøver ikke købe et hus for at leve firkantet. Til næste år kan du flytte ind i dette kubistiske og funktionalistiske lejlighedskompleks, der er under opførelse i Hillerød nord for København. Her får du også en otte kvadratmeter stor – firkantet – altan. Udbudspris: 1.950.000 kr.
Skovparken 1, 8240 Risskov http://www.boligsiden.dk/salg/713971242/
Kvadratiske former og rette linjer går igen i villaerne i Skovparken. Også her er det et moderne byggeri fra 2012, der har taget tidligere tiders forkærlighed for det terningformede til sig. Udbudspris: 4.095.000 kr.
Anemonevænget 15, 4800 Nykøbing F http://www.boligsiden.dk/salg/348693688/#
Et hus med kant, kalder ejendomsmægleren denne villa, og det er så sandt, som det er sagt. Der er tale om en yderst flot arkitekttegnet og fuldmuret villa til køberen, der helhjertet går efter de stramme linjer og minimalismen. Udbudspris: 4.299.000 kr.
Tags: Bolig❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›