Genmab melder om opmuntrende forsøgsdata fra kræftmiddel

Udgivet den 03-06-2024  |  kl. 15:39  |  
Genmab - Lab (Udstyr)

Genmab har lagt nye forsøgsdata frem for kræftmidlet Tivdak, der beskrives som "opmuntrende".

Det fremgår af en meddelelse mandag.

I fase 2-studiet benyttes Tivdak til behandling og af hoved- og halskræft hos patienter, som har oplevet forværring efter såkaldt førstelinje-terapi, der betegner den mest udbredte form for behandling.

Studiet viste en objektiv responsrate hos 32,5 pct. af patienterne, fremgår det af meddelelsen.

Der er tale om data fra studiet InnovaTV 207, hvor Tivdak testes som enkeltbehandling af patienter, hvis sygdom er forværret efter behandling med kemoterapi med platin i kombination med immunterapi. Genmab har tidligere offentliggjort foreløbige tal for studiet, og de nye tal er lagt frem på den amerikanske konference ASCO.

De foreløbige data fra studiet viste en objektiv responsrate hos 16 pct. af patienterne, oplyste Genmab tilbage i februar.

Tivdak markedsføres i forvejen i USA som behandling af tilbagevendende eller metastatisk livmoderhalskræft. Tivdak går også under navnet Tisotumab Vedotin.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening