SFG Delårsrapport 3. kvartal 2015 - Selskabsmeddelelse nr. 10/2015

Udgivet den 19-11-2015  |  kl. 08:30  |  

Tilfredsstillende udvikling i højsæsonen i Q3 – støttet af fortjeneste ved frasalg

Regnskabsmæssige højdepunkter fra Q3 2015

  • Omsætningen steg med 9,1% i EUR til EUR 114,4 mio. (EUR 104,9 mio.). Væksten var 3,9% i lokale valutaer.
  • EBITDA før særlige poster var EUR 11,9 mio. (EUR 9,2 mio.) inklusive en gevinst på EUR 2,0 mio. fra frasalget af en lagerbygning i Singapore.
  • EBITDA-marginen før særlige poster og justeret for engangsgevinsten var på 8,7% (8,8%).
  • Fortsættende forretninger genererede et nettoresultat på EUR 7,0 mio. (EUR -1,4 mio.). Q3 2014 var påvirket af en væsentlig engangspost vedr. tab på valuta og hensættelser til restrukturering.
  • Betydelig forbedring af arbejdskapital, nettogæld og pengestrømme fra driften.
  • Fortsat negative markedsforhold i Australien.
  • Udstationeringsydelser steg med 16,3% i lokale valutaer og udgør 13% (11%) af den samlede omsætning i Q3. Væksten i EUR var på 24,3%.

Regnskabsmæssige højdepunkter fra årets første ni måneder:

  • Omsætningen steg med 14,4% til EUR 283,4 mio. (EUR 247,8 mio.). Væksten var 6,4% i lokale valutaer.
  • EBITDA var EUR 10,8 mio. (EUR 11,1 mio.), inklusive gevinsten på EUR 2,0 mio. fra frasalget af en lagerbygning i Singapore.
  • Resultatet af fortsættende forretninger blev en fortjeneste på EUR 1,0 mio. mod et tab på EUR 3,1 mio. sidste år.

Forventningerne til hele året revideres:

Omsætningen forventes at blive i niveauet EUR 370 mio. - EUR 380 mio. (EUR 370 mio. - EUR 390 mio. i de tidligere forventninger). EBITDA før særlige poster forventes at blive i niveauet EUR 11 mio. - 13 mio. (EUR 10 mio. - EUR 12 mio. i de tidligere forventninger).

Group CEO Martin Thaysen kommenterer på resultaterne:

”Vi ser tilbage på et acceptabelt kvartal med overordnet forbedrede resultater. Højsæsonen i Q3 på de nordlige breddegrader forløb tilfredsstillende, selvom marginerne fortsat er under pres. I overensstemmelse med strategien fortsatte vi imidlertid med at skabe vækst i udstationeringsservices og gennemførte et vellykket salg af en lagerejendom i Singapore. Australien forbliver udfordrende, og vi fortsætter den igangværende restrukturering.

Vi har opnået en betydelig forbedring af vores arbejdskapital og pengestrømme fra driften og har styrket vores samlede likvide beholdninger. I september offentliggjorde vi en ny 2020 strategi med ambitiøse langtidsmål. For yderligere at effektivisere vores aktiviteter og dermed løbende forbedre vores resultater, bliver der nu påbegyndt nogle taktiske og strategiske tiltag for at understøtte den nye strategi”.

   

Sammenligningstallene for 2014 er anført i parentes. Alle valutareguleringer vedrører omregning fra rapporteringsvalutaerne med mindre andet er anført.

   

Yderligere information:

Martin Thaysen, Group CEO, +44 20 3691 8300

Christian Møller Laursen, Group CFO, +44 20 8963 2514

Vedhæftede filer:

SFG Q3 2015 UK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug