Årsregnskabsmeddelelse og årsrapport 2015

Udgivet den 11-02-2016  |  kl. 12:33  |  

Tilfredsstillende fusionsår

2015 blev et tilfredsstillende fusionsår for Nordjyske Bank.

Basisindtjeningen er påvirket positivt af gebyrer og faldende driftsudgifter. Basisindtjeningen før fusionsomkostninger er på 360 mio. kroner i 2015 mod 366 mio. kroner i 2014.

Resultat før fusionsomkostninger udgør 173 mio. kroner og resultatet før skat er på 129 mio. kroner, hvilket svarer til en årlig forrentning af egenkapitalen ultimo året på 5 procent. Forrentningen er blandt andet påvirket af fusionsomkostninger, der er engangsudgifter. Resultattallene er opgjort proforma, hvilket efter bankens vurdering er den mest retvisende måde at fremvise bankens resultat og udvikling.

Hovedpunkter for 2015:

  • Netto renter er påvirket af lavt renteniveau og stigende konkurrence
  • Gebyrer opnår stigning på 13 procent som følge af realkreditkonverteringer og formuepleje
  • Driftsudgifter falder med 12 mio. kroner som følge af de første fusionssynergier
  • Engangsomkostninger i forbindelse med fusionen på 44 mio. kroner
  • Nedskrivninger på 206 mio. kroner, hvilket afspejler udfordringerne i landbrugets animalske produktion
  • Kursreguleringer er positive med 48 mio. kroner
  • Stærk likviditetssituationen med indlånsoverskud på 4,2 mia. kr.
  • Kapitalprocent på 16,3 og kernekapitalprocent på 14,1
  • Udlån udgør 10,7 mia. kroner og er på samme niveau som ultimo 2014
  • Indlån udgør 15,0 mia. kroner, hvilket er en stigning på 0,5 mia. kroner siden ultimo 2014
  • Udbytte på 2,40 kroner per aktie, svarende til i alt 44 mio. kroner 

Ledelsen vurderer, at resultatet som helhed er tilfredsstillende med fusions­aktiviteter og landbrugets økonomiske situation in mente.

Forventninger til 2016

Nordjyske Bank forventer en basisindtjening i intervallet 300-350 millioner kroner. 

Bankens nedskrivninger på udlån og garantier - proforma opgjort – skønnes i niveauet 145 millioner kroner, hvilket fortsat er forbundet med usikkerhed i relation til landbrugets udfordringer. 

Den strategiske målsætning for egenkapital­forrentningen er 9-11 procent før skat, hvilket banken forventer at kunne realisere i 2016.

Synergier og investeringer

2016 bliver året, hvor vi i Nordjyske Bank for alvor kan begynde at høste synergierne af fusionen. Omkostningerne vil være lavere og gevinsterne større. 

Banken vil opnå de forventede og primo 2015 udmeldte synergi­besparelser i niveauet 50 millioner kroner set i forhold til de samlede udgifter i 2014. Synergi­besparelserne vil dog først få fuld effekt for 2017, idet der er lavet aftale med 9 medarbej­dere, der hjælper med fusionsaktiviteter og stopper i løbet af 1. halvår 2016, og herudover opnår banken besparelser på udgifter til primært it i niveauet 5 millioner kroner i 2017. Bankens besparelse ved medarbejderreduktion imødegår stigning i lønsumsafgift, overenskomstmæssige lønstigninger, herunder anciennitetsstigninger m.v. 

Banken investerer på erhvervsområdet, herunder især det nye ErhvervsCenter Aalborg, som åbner i marts 2016 med stærke medarbejderkompetencer. 

Strategi

Nordjyske Bank har lavet en ny strategi for 2016-2018 - mod nye tider. Banken har et solidt udgangspunkt for ny ambitiøs strategi, som ikke indeholder vidtgående ændringer af den strategiske retning, men skal sikre fokus på og effektuering af en række indsatsområder. Der skal arbejdes målrettet med at udnytte de muligheder, som fusionen giver. 

Udbyttepolitik

Bankens bestyrelse har fastsat et mål om at udbetale mellem 30-50 procent af årets resultat efter skat under hensyntagen til et mål om en kernekapitalprocent på 15,5 samt under hensyntagen til at sikre tilstrækkelig kapital til at opfylde lovgivnings­mæssige krav samt samfundsøkonomiske og forretningsmæssige forhold. 

Udbetalingen kan ske i form af egentlig udbytte eller som aktietilbagekøb.

 

Proforma resultatopgørelse i sammendrag 2015 2014
(beløb i mio. kr.)  
Netto renteindtægter   513 566
Gebyrer og provisionsindtægter, netto   359 318
Andre driftsindtægter m.v.   17 23
Basisindtægter   889 907
Driftsudgifter og driftsafskrivninger   529 541
Basisindtjening før fusionsomkostninger   360 366
Betalinger til Garantiformuen m.v.   29 29
Nedskrivninger på udlån m.v.   206 162
Kursreguleringer af værdipapirer m.v.   48 79
Resultat før fusionsomkostninger   173 254
Fusionsomkostninger   44 6
Resultat før skat   129 248

  

For uddybende kommentarer henvises til vedlagte årsregnskab eller til formand Mads Hvolby på telefon 4053 2631, næstformand Hans Jørgen Kaptain på telefon 4062 6666 eller adm. direktør Claus Andersen på telefon 6161 4504.

 

 

Vedhæftede filer:

01.2016 Årsrapport 2015.pdf

01.2016 Årsregnskabsmeddelelse pr. 31.12.2015.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje