Deltaq a/s afnoteres den 15. marts 2016

Udgivet den 18-02-2016  |  kl. 12:20  |  

Ishøj, Danmark, 2016-02-18 12:20 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Til Nasdaq Copenhagen A/S og pressen

Fondsbørsmeddelelse nr. 09-16

 

Deltaq a/s afnoteres den 15. marts 2016

Som meddelt i fondsbørsmeddelelse nr. 08-16 af 12. februar 2016 indgav Deltaqs bestyrelse den 12. februar 2016 anmodning til Nasdaq Copenhagen om sletning af Deltaq fra handel på Nasdaq Copenhagen med virkning fra 15. marts 2016.

Nasdaq Copenhagen har dags dato besluttet at imødekomme Deltaqs anmodning, således at sidste handelsdag for Deltaqs aktier på Nasdaq Copenhagen vil være tirsdag den 15. marts 2016.

Som tidligere meddelt vil Deltaq gennemføre yderligere aktietilbagekøb, der afvikles som almindelige handler ved opkøb i markedet i perioden frem til selskabets afnotering. Tilbagekøbet sker til en kurs på kr. 32,00, som svarer til den kurs, der blev anvendt i aktietilbagekøbet iværksat den 18. januar 2016. Dette er i overensstemmelse med bemyndigelsen vedtaget på Deltaqs ordinære generalforsamling den 28. april 2015.

Når afnoteringen er gennemført, vil Deltaqs aktier ikke længere være omsættelige på Nasdaq Copenhagen, ligesom Selskabet ikke længere vil offentliggøre kvartalsrapporter og andre selskabsmeddelelser.

Som nævnt i Fondsbørsmeddelelse nr. 01-16 af 18. januar 2016, har en kreds af aktionærer indgået aftale vedrørende afnoteringen af Selskabet. Aftalen omfatter blandt andet følgende hovedvilkår:

 

  • Storaktionærerne forpligter sig til – efter afnoteringen er gennemført – at indskyde deres aktier i Selskabet i et fællesejet holdingselskab.

 

  • Såfremt det fællesejede holdingselskab ejer mere end 9/10 af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet efter holdingselskabets etablering, vil holdingselskabet iværksætte en tvangsindløsning af eventuelle resterende aktionærer i Selskabet, således at det fællesejede holdingselskab er den eneste aktionær i Selskabet efter tvangsindløsningen.

 

Denne kreds af aktionærer besidder pr. dags dato ca. 95 % af aktiekapitalen og stemmerne i Deltaq (eksklusive Deltaqs beholdning af egne aktier, som udgør 5,86 % af aktiekapitalen).

   

Med venlig hilsen

Deltaq a/s

Bestyrelsen

 

Yderligere oplysninger:

René Spogárd, Bestyrelsesformand, Deltaq a/s

Telefon (+45) 40 50 60 71, e-mail spogard@spogard.com

Dennis Willer, Adm. direktør, Deltaq a/s

telefon (+45) 27 57 04 04, e-mail dew@deltaq.dk

 

Vedhæftede filer:

Deltaq - Fondsbørsmeddelelse nr 09 16.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje