Fondsbørsmeddelelse nr. 8 - Tivoli A/S - forløb af generalforsamlingen 2016

Udgivet den 18-04-2016  |  kl. 16:43  |  

Tivoli A/S afholdt mandag den 18. april 2016 generalforsamling med dagsorden som vedhæftet.

 

Årsrapporten blev godkendt, herunder det af bestyrelsen fremsatte forslag til fordeling af årets overskud, som omfatter betaling af udbytte på 11,0 mio. kr. svarende til 19,2 kr. for en aktiepost af pålydende 100 kr. Den resterende del af overskuddet tilgår Selskabets frie reserver.

 

På generalforsamlingen modtog bestyrelsen generalforsamlingens bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier. Endvidere blev det af bestyrelsen foreslåede aktiesplit vedtaget samt ændringen af selskabets aktier fra at være ihændehaveraktier til navneaktier. Vedtægterne forefindes på Selskabets hjemmeside.

Endelig besluttede generalforsamlingen at tiltræde bestyrelsens forslag om en forhøjelse af bestyrelsens grundhonorar med 15.000 kr.

 

De nuværende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Jørgen Tandrup, Mads Lebech, Tommy Pedersen og Ulla Brockenhuus-Schack blev genvalgt. Endvidere sidder i bestyrelsen de to medarbejderrepræsentanter John Høegh Berthelsen og Tue Krogh-Lund.

 

På bestyrelsens forslag, blev der til Selskabets revision foretaget valg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

 

På et efterfølgende bestyrelsesmøde, konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Tandrup som formand og Mads Lebech som næstformand.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Liebst

Adm. direktør

 

 

 

Kontaktperson:
Underdirektør, Brand & Kommunikation Dorthe Weinkouff Barsøe, 33750211/
dwb@tivoli.dk

 

 

Tivoli A/S - Generalforsamling

 

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes mandag den 18. april 2016 kl. 13.00 i Koncertsalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Adgang til Koncertsalen foregår via Tivolis Hovedindgang og Banegårdsindgangen.

DAGSORDEN

 

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse.
  3. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
  4. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
    1. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen i tiden indtil næste års generalforsamling bemyndiges til inden for 10 % af aktiekapitalen at lade selskabet erhverve egne aktier til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10 %.
    2. Bestyrelsen foreslår et aktiesplit, hvor hver aktie med en nominel værdi af 100 kr. deles i 10 aktier med en nominel værdi på hver 10 kr. samt en ændring af vedtægternes § 4 som følge heraf.
    3. Bestyrelsen foreslår at ændre selskabets vedtægter, således at selskabets aktier går fra at være ihændehaveraktier til navneaktier.
    4. Bestyrelsen foreslår, at grundhonoraret til bestyrelsens medlemmer forhøjes med 15.000 kr.
  5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
  6. Valg af revisor.
  7. Eventuelt.

 

Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt årsrapport er fremlagt til eftersyn for aktionærerne i Tivolis Billetcenter, Vesterbrogade 3, 1630 København V. Materialet (bortset fra årsrapporten) fremsendes til selskabets noterede aktionærer samt alle øvrige aktionærer, der har fremsat begæring herom. Årsrapporten kan downloades på www.tivoli.dk (under "Om Tivoli") samt afhentes i Tivolis Billetcenter, Vesterbrogade 3, 1630 København V.

 

Derudover er følgende dokumenter og oplysninger offentliggjort på selskabets hjemmeside under www.tivoli.dk/aktionaer: (i) indkaldelsen, (ii) det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, (iii) de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen herunder revideret årsrapport, (iv) dagsordenen for generalforsamlingen og de fuldstændige forslag og (v) formularer til stemmeafgivelse ved brev og fuldmagt.

 

Selskabets aktiekapital udgør 57.166.600 kr. fordelt på aktier à 100 kr. Hvert aktiebeløb på 100 kr. giver én stemme. Møde- og stemmeret på generalforsamlingen tilkommer aktionærer, der senest 1 uge før generalforsamlingen har ladet deres aktier notere i ejerbogen eller har rettet henvendelse til selskabet med henblik på indførelse i ejerbogen, og denne henvendelse er modtaget af selskabet. Derudover skal aktionærerne have anmeldt deres deltagelse i generalforsamlingen senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Selskabet har udpeget Danske Bank som kontoførende pengeinstitut. Selskabets aktionærer kan herigennem udøve deres finansielle rettigheder.

 

Aktionærer kan fra mandag den 21. marts 2016 til og med torsdag den 14. april 2016 anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen og rekvirere adgangskort og stemmeseddel hos VP Investor Services A/S på tlf. 43 58 88 66 eller på internettet, www.vp.dk/gf. Der kan afgives stemme pr. brev forud for generalforsamlingen ved brug af det materiale, der udsendes til aktionærerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Afgivelse af brevstemme er ikke betinget af, at aktionæren har rekvireret adgangskort. En brevstemme skal være VP Investor Services A/S i hænde senest torsdag den 14. april 2016 kl. 23:59.

 

Aktionærer kan afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmagt. Fuldmagten skal være skriftlig og dateret. Afgives fuldmagt til tredjemand, skal denne anmelde sin deltagelse og rekvirere adgangskort på samme måde som aktionærer. Afgives fuldmagt til bestyrelsen, skal fuldmagten angå en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden.

 

København, den 21. marts 2016

Bestyrelsen

Tivoli A/S

 

Vedhæftede filer:

Fondsbørsmeddelelse nr 8 - 18042016 - forløb af generalforsamlingen.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier