Tirsdagens aviser med Dong, Nets og GN

Udgivet den 17-05-2016  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

PENSAM VIL UNDERSØGE HESALIGHT FOR SVINDEL

Storinvestoren Pensam er så bekymret for udviklingen i lyskoncernen Hesalight, at man ønsker at granske selskabet for ulovligheder. Hesalights topchef Lars Nørholt afviser kritikken. (Forside, side 6-7)

DONGS TOPCHEF AFVISER MULIG MIA-REGNING FRA MISBRUGSSAG

Henrik Poulsen, topchef i Dong, mener ikke, at der lander en milliardregning, hvis Dong taber en ankesag ved Sø- og Handelsretten, hvor man kæmper for at undgå en regning fra en gammel sag om misbrug af dominerende stilling i Vestdanmark. Kravet fastholdes af modpart. (Side 9)

NETS-DATTER BESKYLDES FOR AT BRUGE INKASSOMETODER

Nets' datterselskab Teller har afkrævet virksomhed svar på spørgsmål ved at tilbageholde virksomhedens omsætning for den sidste del af april, indtil Teller fik svar. Det ligner inkassometoder, siger ekspert. (Side 10)

NY SPORTSKÆMPE VARMER OP TIL OFFENSIV

Kapitalfonden Nordic Capital har købt Sportmaster, Unisport og Rezet Sneakerstore. Under navnet Sport Nordic Group skal de knække koden til fremtidens kunder. (Side 12)

GN RESOUND KASTER MILLIARD EFTER NY SALGSKANAL I USA

Alle konkurrenterne leverer til forhandlernetværket Audigy i USA. Nu bliver GN Resound også leverandør og trumfer med at købe selskabet bag - Audigy Group - for knap 1 mia. kr. (Side 17)

DLG ÅBNER TREDJE FODERFABRIK I KINA

Grovvarekoncernen DLG henter vækst i Kina med en kinesisk partner. Effektivisering af landbrugssektoren er et nøglepunkt i regeringens femårsplan. (Side 22-23)

BERLINGSKE BUSINESS

VIVINO KLAR TIL AT EROBRE TI NYE LANDE

Vinappen Vivino har fart på og er netop flyttet til større lokaler på Amager. Årsagen er, at vækstproppen er røget af flasken - ikke kun i Danmark, men også i USA - og i år skal Vivino efter planen indtage ti nye markeder, så man i alt er i 14 lande. (Forside, side 4 -5)

STORE DANSKE REDERIER KAN VÆRE VÆK OM TI ÅR

Alt kommer til at ændre sig for de danske rederier inden for de næste ti år. Digitaliseringen vil skylle hen over branchen i en fart, der ikke er set tidligere. Rederierne er bekymrede, men siger, at det, der sker nu, rummer store muligheder. (Side 6-7)

NORWEGIAN VIL UDVIDE DE OVERSØISKE RUTER MARKANT

Få flyselskaber vokser med samme hastighed som Norwegian. Selskabet vil udvide de oversøiske ruter markant og revolutionere europæisk luftfart. Men russiske drillerier og uhensigtsmæssige alliancer kan sende væksten uden om Skandinavien, lyder advarslen. (Side 8-9)

KONKURRENCEN SKÆRPES INDEN FOR HØREAPPARATER

William Demants Oticon går i offensiven med nyt produkt. Oticon Opn, der kan håndtere lydindtryk fra hele rummet, lanceres i næste måned. Imens har branchens leder, Sonova, købt en stor europæisk salgskæde. Integration eller skift til nye salgskanaler og metoder er branchens største udfordring. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NYE KLIMAKRAV KAN UNDERMINERE DANMARKS LANDBRUGSPRODUKTION

Et nyt EU-system, der skal reducere landbrugets udledning af klimagasser, vil ramme dansk landbrug hårdest af alle. Klimakravene vil mindske Danmarks produktion af oksekød med op mod 50 pct., viser beregninger. (Forside, side 6-7)

DANSKE VIRKSOMHEDER ER EUROPAS MEST KREDITVILLIGE

Den høje grad af kreditvillighed kan blandt andet skyldes, at virksomhederne bliver presset til give kredit. Men det er også et udtryk for, at de har store, solide kunder. (Side 3)

DANFOSS KLARER SIG GODT BLANDT GLOBALE GIGANTER

Den danske industrikoncern Danfoss slås dagligt med kæmpekoncerner som Siemens og ABB. Men Danfoss er blandt de allerstørste, hvor det er nødvendigt. (Side 8-9)

USA ER DET NYE LOKOMOTIV I GRUNDFOS

Grundfos-toppen har formået at veksle mange år med blod, sved og tårer til solid medvind på det vigtige amerikanske pumpemarked. I 2014 steg salget 11 pct., og sidste år bød på ny fremgang. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

08:30 Aktier/tendens: Carlsbergs milliardopkøb er trolden op af æsken på ellers stille aktiedag
08:18 Carlsberg fremsætter bud på britisk gigant på over 29 mia. kr.
07:18 B&O får købsanbefaling og løftet kursmål hos Carnegie efter regnskab
07:16 Frankrig/Nordnet: Begrænset jubel på aktiemarkederne efter sejr til venstrefløjen
07:09 Zealand Pharma får sænket anbefalingen hos Carnegie men løftet kursmålet
07:05 Obligationer/tendens: Statisk åbning i vente inden ugens vigtige inflationsdata
06:45 Asien: Positiv ugestart forud for inflationsdata og regnskabsstart
06:44 Råvarer: Fredsforhandlinger mellem Israel og Hamas tynger oliepriserne
06:34 Mærsk får løftet kursmål hos britisk storbank men fastholder negativ anbefaling
06:34 Frankrig/Seniorrådgiver: Fransk parlament er splittet i tre
06:32 Asien: Positiv ugestart forud for inflationsdata og regnskabsstart
06:32 Valuta: Fredelig start op til ugens amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Afkølet arbejdsmarked sendte renterne ned
06:32 USA/lukning: Afdæmpet jobrapport sendte aktier i rekord
06:30 Kalender med link - mandag den 8. juli
17:46 Europa/lukning: Tysk chipudstyrsproducent toppede i rødt Stoxx 600
17:03 Fredagens aktier: Mærsk, Torm og banker trak C25 i rødt
17:03 Fredagens obligationer: Rentefald efter tegn på opblødning af jobmarked i USA
16:36 Nordeas bøde for hvidvask kan blive større end antaget
15:57 Sydbank om Mærsk: Gennembrud i forhandlinger mellem Israel og Hamas presser sektoren