USA/lukning: Afdæmpet jobrapport sendte aktier i rekord

Udgivet den 08-07-2024  |  kl. 06:32  |  

Et mere afdæmpet amerikanske arbejdsmarked gav fredag handlerne tro på rentenedsættelser. Det satte en positiv stemning i gang på det amerikanske aktiemarked, der satte rekorder for anden handelsdag i træk.

Mandag morgen ser det en spids mere tvivlsomt ud. Futures indikerer mindre kursfald på godt 0,1 pct., når markedet i New York åbner efter weekenden.

Det brede S&P 500-indeks lukkede fredag med et plus på 0,5 pct., og dermed var onsdagens rekord - inden markedet lukkede torsdag for at fejre uafhængighedsdagen - slået.

Også det teknologidominerede Nasdaq-indeks slog onsdagens rekordniveau efter en stigning fredag på 0,9 pct.

Her var det især Facebook-ejeren Meta, der trak indekset i vejret, da aktien - sammen med Alphabet og Apple - satte kursrekord

Det smalle Dow Jones-indeks hang lidt i bremsen, men steg dog 0,2 pct.

NEDREVIDERET JOBRAPPORT

Jobskabelsen i juni på 206.000 var lidt over det ventede niveau, men til gengæld blev de foregående måneders tal revideret ned.

Maj måneds tal på oprindeligt oplyste 272.000 havde tidligere vakt bekymring, men det er nu justeret ned til mere tilforladelige 218.000.

Samtidig steg arbejdsløsheden i juni til 4,1 pct. fra 4,0 pct., hvor økonomerne havde ventet et uændret tal.

- Arbejdsmarkedet giver sig, men går ikke i stykker, hvilket styrker argumentet for en rentenedsættelse i juni. Tingene er ikke for varme eller for kolde. Guldlok er her, og (en rentenedsættelse, red.) i september er i spil, siger David Russel fra Tradestation til Bloomberg News.

REKORDER TIL META, APPLE og ALPHABET

Det var ikke kun indeksene, der ramte rekordniveauer. Også aktien i Facebook-ejeren, Meta, var i vælten og steg fredag 5,9 pct. til den højeste kurs nogensinde.

Der var ikke nogen selskabsspecifikke nyheder ude, men ifølge data fra Bloomberg var der fredag en stor mængde købsoptioner, der udløb. De mest aktivt handledes købsoptioner var på 525, 530, 535 og 540 dollar, der tilsammen er blev handlet mere end 135.000 gange.

Den generelt optimistiske stemning gav sig udslag i kursrekorder til Apple og Alphabet, der steg henholdsvis 2,2 pct. og 2,4 pct.

NVIDIA FIK SJÆLDEN SÆNKNING

Chipkæmpen Nvidia var fredag blandt de få store teknologiaktier, der faldt. Det skete samtidig med, at aktien fik noget så sjældent som en sænket anbefaling.

Hos New Street Research er man gået mod konsensus og har sænket anbefalingen til "neutral" fra "køb".

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge analytiker Pierre Ferragu er selskabets chipproducentens værdi nu fuldt indregnet i aktiekursen, der er braget op med 156 pct. i år - vel at mærke efter en stigning på 240 pct. sidste år.

Han vurderer, at der kun vil komme yderligere stigninger, hvis Nvidia løfter prognosen for 2025 markant - "og vi er ikke overbeviste om, at det scenarie vil udspille sig endnu," siger han til Bloomberg News.

90 pct. af analytikerne i Bloombergs opgørelse har en købsanbefaling af aktien.

Aktien lukkede med et fald på 1,9 pct.

KINESISK MEDVIND TIL TESLA

Tesla lukkede med et plus på 2,1 pct., efter at flere kinesiske medier ifølge Bloomberg rapporterede, at Teslas biler nu er blevet godkendt til embedsbiler hos lokale kinesiske myndigheder.

Samtidig har flere statsejede virksomheder i Shanghai for nyligt også indkøbt Teslaer som firmabiler.

MACY'S STEG EFTER LØFTET BUD

Selskabsspecifikt var der fokus på detailkæden Macy's, efter at Wall Street Journal har rapporteret, at Arkhouse Management og Brigade Capital Management ifølge unavngivne kilder har hævet deres købstilbud på selskabet til 6,9 mia. dollar.

Det første bud fra december lød på 21 dollar per aktie, men det blev i marts hævet til 24 dollar. Det nye bud skulle angiveligt lyde på 24,80 dollar per aktie.

Macy's lukkede med et plus på 9,4 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport