Tirsdagens internationale avisuddrag med Yellen og Pund-kurs

Udgivet den 07-06-2016  |  kl. 07:46  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

YELLEN BEKYMRET OVER SVAGE JOBTAL

Chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, signalerede i en tale mandag, at centralbanken vil holde igen med at hæve renten i juni. I talen kaldte Yelllen blandt andet jobrapporten fra fredag skuffende, ligesom hun udstregede usikkerheden forbundet med briternes EU-afstemning d. 23. juni. (YELLEN VOICES CONCERN ON WEAK JOBS DATA)

SVINGNINGER I PUNDET ØGES MED BREXIT-LEJRENS MOMENTUM

Investorernes bekymringer for en britisk udmeldelse af EU stiger, efter at nye meningsmålinger giver anti-EU-lejren momentum. Antallet af forsikringer mod et kollaps i prisen på pund er på sit højeste i mere end syv år. (STERLING VOLATILITY HEADS HIGHER AS LEAVE CAMP BUILDS LEAD)

TYSKLAND KRÆVER STRAMMERE EMMISIONS-REGLER FOR BILINDUSTRIEN

Efter nye afsløringer, der viste, at det langtfra kun var hos skandaleramte Volkswagen, at der foregik snyd med bilers emissionstal, kræver Tyskland nu, at EU indføre strammere og klarere regler på området. (GERMANY URGES EU TO TIGHTEN LAW ON CAR EMMISSIONS CHEATING)

EU TRUER MED AT FORBYDE POPULÆR UKRUDTSDRÆBER

EU risikerer en retssag mod kemi- og landbrugsgiganten Monsanto efter, at flere ledende medlemslande har nægtet at forlænge tilladelsen for salg af glyphosate, der er en af hovedingredienserne i Monsantos storsælgende ukrudtsdræber RoundUp. (BRUSSELS THREATENS TO ERADICATE WEED KILLER SOLD BY MONSANTO)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

EUROPÆISKE SELSKABER SER DET KINESISKE MARKED SOM MERE FJENDTLIG

Europæiske selskaber mener, at det er blevet sværere at drive forretning i Kina, hvilket blandt andet skyldes løst definerede love og regler, protektionisme og industriel overkapacitet. (EUROPEAN FIRMS FIND INCREASINGLY HOSTILE ENVIRONMENT IN CHINA)

FACEBOOK-GRUNDLÆGGERS TWITTER-KONTO HACKET

Efter et kæmpe læk af alle brugernavn og kodeord fra det sociale karrieremedie Linkedin, stjålet i 2012, har Mark Zuckerberg, der er grundlæggeren af verdens største sociale medie, Facebook, fået hacket sine konti på medierne Twitter og Pinterest. På disse medier har han således også brugt koden "dadada". (MARK ZUCKERBERG'S TWITTER AND PINTEREST ACCOUTS HACKED)

ECB-FOLK SIGNALERER MINDRE SANDSYNLIGHED FOR ØGET STIMULI

Topfolk i den europæiske centralbank, ECB, signalerede mandag, at centralbanken ikke har behov for at øge sit pengepolitiske stimuli-program. Signalerne kommer på trods af forudsigelser i forrige uge, der viste, at eurozonen to år frem vil misse sit inflationsmål for økonomien. (ECB OFFICIALS SIGNAL BANK WON'T NEED TO BOOST STIMULUS MEASURES AGAIN)

INDISKE BILKØB KAN HOLDE OLIEPRISEN OPPE

Den seneste stigning i olieprisen får nu hjælp fra en lidt uventet kant; en stigende efterspørgsel fra asiatiske økonomier. Særligt det befolkningsrige Indien har fået gang i efterspørgslen, hvilket kan være med til at gøre en oliepris over 50 dollar per tønde mere stabil. (MILLIONS OF NEW VEHICLES IN INDIA GIVE OIL PRICES A LIFT)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

CLINTON VINDER DEMOKRATERNES NOMINERING

Hillary Clinton bliver efter alt at dømme Demokraternes kandidat ved præsidentvalget i USA i november. Det viser en optælling fra nyhedsbureauet AP, som New York Times læner sig op ad. Clinton vil ved nomineringen blive den første kvindelige præsidentkandidat for et af de to store partier nogensinde. (CLINTON CLINCHES DELEGATES FOR NOMINATION)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

SVINGNINGER I PUNDET PÅ FINANSKRISENIVEAU

Mandag svingede kursen på den britiske valuta pund sterling på et niveau, der ikke er set siden finanskrisen. Kursen faldt op imod 1,5 pct. efter, at investorerne reagerede på nye meningsmålinger, der giver anti-EU-kampagnen medvind forud brexit-afstemningen d. 23. juni. (STERLING SWINGS AS POLLS SUGGEST UK HEADING FOR EU EXIT)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

PWC: KRISEN I MINEINDUSTRIEN ER IKKE OVRE

Revisions- og konsulenthuset PwC advarer mod, at store gældsniveauer og en usikker global økonomi fortsat vil gøre det svært for mineindustrien i 2016. (PAIN IS NOT OVER YET FOR THE GLOBAL MINERS, PWC WARNS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

GOLDMAN SACHS OVERSVØMMET MED ANSØGNINGER TIL STUDIEJOB

Nogle vil mene, at investeringsbanker og finanshuse har fået et dårligt ry efter finanskrisen. Ryet ser dog for den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs ikke ud til at være et problem i forhold til rekruttering af unge studerende. Således har banken i år modtaget omkring 250.000 ansøgninger til sine sommerpositioner for studerende. (GOLDMAN SACHS 'FLOODED' BY 250,000 STUDENT JOB APPLICATIONS)

BURBERRY-BOSS GÅR 75 PCT. NED I LØN

Efter et skidt årsregnskab og en stadigt faldende aktiekurs modtager topchefen i det britiske modehus Burberry, Christopher Bailey, i år 75 pct. mindre i løn end året før. I år vil Bailey modtage en gage på 1,89 mio. pund (17,86 mio. kr) mod 7,51 mio. pund (71 mio. kr.) i fjor. (BURBERRY BOSS CHRISTOPHER BAILEY TAKES 75% PAY CUT AFTER DISSAPOINTING RESULT)

/ritzau/FINANS

Mads Espensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked