Fredagens internationale avisuddrag med Amazon, rubler og Norwegian

Udgivet den 30-12-2016  |  kl. 07:54  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

USA UDVISER RUSSISKE DIPLOMATER

Den amerikanske stat har indført nye sanktioner mod Rusland som konsekvens af russernes forbindelse til hackerangrebene på det demokratiske parti og på partiets præsidentkandidat Hillary Clintons toprådgiver. Sanktionerne har allerede medført udvisning seks spioner og 35 diplomater. (US EXPELS RUSSIAN SPIES OVER ELECTION HACKING)

AMAZON PATENTERER FLYVENDE LUFTSKIBSLAGER

Silicon Valley-selskaber er kendt for at have en sommetider frit flyvende fantasi i jagten på innovative ideer. It-mastodonten Amazon har for nylig taget det frit flyvende ret bogstavligt og har således fået godkendt et patent på luftskibe, der skal fungere som lager for virksomhedens droner, som herfra skal levere pakker til kunder nede på jorden. (AMAZON ENVISAGES AIRBORNE WAREHOPUSE TO SUPPORT DRONE DELIVERY)

ITALIENSK FINANSMINISTER I ANGREB PÅ ECB

Italiens finansminister Pier Carlo Padoan udtalte torsdag, at den Europæiske Centralbank, ECB, har ageret både rigidt og uigennemsigtigt i forbindelse med krisen i Italiens tredje største bank Monte dei Paschi di Siena. Med ECBs krav bliver banken "overkapitaliseret", lyder det. (ITALIAN FINANCE MINISTER ATTACKS 'RIGID' EUROPEAN CENTRAL BANK)

DEN RUSSISKE RUBEL PRÆSTERER BEDRE END STØRRE VALUTAER

Den russiske rubel er de seneste måneder blevet markant styrket og er den eneste større valuta, der siden september er styrket i forhold til den amerikanske dollar. Valutastyrkelsen har sin baggrund i stigende oliepriser og håb om, at Donald Trump som amerikansk præsident vil skabe et bedre forhold landene imellem. (RUSSIA'S ROUBLE OUTPERFORMS MAJOR CURRENCIES)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

SNAP MARKEDSFØRER SIG SOM DET NYE FACEBOOK FORUD FOR BØRSNOTERING

Når selskabet bag beskedtjenesten Snapchat skal børsnoteres i begyndelsen af 2017 vil selskabet forsøge at sælge mere end bare sin tjeneste. Bankerne bag børsnotering vil således forsøge at portrættere grundlæggeren som en visionær, der kan udvikle tjenesten til at blive en global magtfaktor for socialt indhold. (SNAP'S IPO PITCH TO TOUT SERVICE AS THE NEXT FACEBOOK)

SEARS SIKRER MILLIARDLÅN

Den amerikanske varehuskæde Sears har længe haft problemer med forretningen og har haft røde tal på bundlinjen de seneste 5 år i træk. Det kom derfor som en god nyhed for aktionærerne, da selskabet torsdag fik bevilget et lån 200 mio. dollar. (SEARS SECURES NEW LINE OF CREDIT, SENDING SHARES HIGHER)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

NORWEGIAN PLANLÆGGER NEW YORK-RUTE FOR UNDER 500 KR.

Det norske luftfartsselskab Norwegian planlægger indførelsen af en flyrute fra Irland og Scotland til New York for en pris under 500 kr. Med prisen lægger Norwegian pres på større rivaler som British Airways. (NORWEGIAN PLAN NEW YORK FLIGHTS FOR UNDER £60)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

FTSE 100 LUKKER I REKORD FOR ANDEN DAG I TRÆK

Den ledende britiske aktieindeks FTSE 100 lukkede torsdag på rekordniveauet 7120,26. Det er anden dag i træk, at indekset lander højere end nogensinde, hvilket især menes at være en positiv konsekvens af den svækkede pund oven på brexit-afstemningen fra i sommer. (FTSE 100 HITS NEW CLOSING HIGH FOR SECOND DAY IN A ROW)

/ritzau/FINANS

Mads Espensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25