Dong klar til tysk priskrig om havvind - citat
I Tyskland spidser priskrigen til på markedet for havvindmøller, da de tyske politikere har skarpt øje på at bruge færre skattekroner på investeringer i havvind efter bundrekord i Danmark. Det vil sætte Dong Energys konkurrencedygtighed på prøve under den næste tyske budrunde i 2017.
Det skriver Børsen.
Tyskland er allerede Dongs næststørste marked efter Storbritannien, og selskabet håber på massiv vækst på det tyske marked for havvindmøller i 2017.
- Vi har forberedt os i fem-syv år på næste budrunde i april 2017 og april 2018, og vi har fem projekter klar, hvor der vil være synergifordele i forhold til de områder, vi allerede har, fordi de nye projekter er i nærheden, forklarer Dongs topchef for Tyskland, Martin Neubert, til Børsen.
Dong har et mål om at have installeret 11-12 gigawatt i havvindkapacitet inden 2025. Der mangler 4 gigawatt, og de to tyske budrunder giver muligheder for i alt 3,1 gigawatt.
Efter Tysklands beslutning om at udfase atomkraft og reducere brugen af kulkraft, ser Tyskland havvind som en vigtig energikilde.
ritzau/FINANS
Tags: Tyskland❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1190
- næste ›