Onsdagens aviser med Novo Nordisk, Nets og IC Group

Udgivet den 01-03-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

SILICON VALLEY-GURUER ÅBNER FREMTIDSCENTER PÅ NØRREBRO

En af Silicon Valleys teknologiske spydspidser, Singularity University, åbner sin første store satsning udenfor USA på Nørrebro i København, hvor direktør Laila Pawlak står i spidsen for et innovations- og uddannelsescenter. Det er kæmpestort for Danmark, mener minister. Danske Bank vil sende flere hundrede på kursus. (Forside, side 6-7)

NOVO NORDISK RAMT AF KÆMPE DATABOMMERT

Novo Nordisk er ved en fejl kommet til at offentliggøre 95.000 jobansøgeres informationer på hjemmesiden. Det drejer sig om, at "ikke-følsomme" data som navn, telefonnummer og e-mailadresse. (Side 9)

TOPCHEF SKAL LEVERE EFTER NETS' HÅRDE BØRSSTART

Betalingskoncernen Nets' topchef, Bo Nilsson, har haft turbulente måneder efter en katastrofal børsnotering. Det bratte kursfald i børskursen efter børsnoteringen sidste efterår lægger et kæmpe pres på topchefen for at levere gode resultater. Det mener han selv, at han kan leve op til. (Side 10)

ALKA-BOSS JAGTER NYE FORSIKRINGSKUNDER OG VARSLER LAVERE PRISER

Øget konkurrence og en faldende udvikling i skader vil få flere forsikringsselskaber til at sænke priserne, spår Alkas topchef, Henrik Grønborg. Men landets største forsikringsselskab, Tryg, har varslet højere priser for kunderne. (Side 11)

VESTAS-LEVERANDØR GIVER OVERSKUD FOR FØRSTE GANG

På fire år tabte Titan Wind Energy mere end 40 mio. kr., men nu har den kinesiske Vestas-leverandør, der kom til Danmark i 2012, endelig vendt forretningen. Titan Wind er blandt Kinas største producenter af vindmølletårne og etablerede sig i 2012 i Danmark for at komme tæt på Vestas og Siemens Wind Power. (Side 13)

MØGTUR I IKEA GAV IVÆRKSÆTTERE EN LYS IDÉ

To ingeniører har startet virksomheden Shade, som producerer intelligente lyspærer. Flere erhvervsfolk har puttet penge i projektet. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

NETS-CHEF ØNSKER FOKUS PÅ FREMTIDEN EFTER REKORDBONUS

Bo Nilsson, topchef i Nets, vil gerne rette opmærksomheden mod driften i virksomheden, der blandt andet ejer Dankortet. Det siger han efter et år, hvor megen debat har handlet om Nets' enorme bonusprogram. (Side 4)

LEDERE OG EJERE AF AUKTIONSHUSE BYDER MED PÅ EGNE AUKTIONER

Ledere og ejere af Danmarks største auktionshuse byder med på auktioner i eget hus. Det kan de, fordi auktionsbranchen mangler regulering. Investeringsøkonom finder det urovækkende især, når man er børsnoteret som Lauritz.com. (Side 8-9)

EKSPERT SER VALG I NYKREDIT ER EN VIGTIG STRØMPIL

Lige nu kæmper protestgruppen Consum for at kapre flere pladser ved repræsentantskabsvalget i Foreningen Nykredit. Ifølge finansekspert Lars Krull kan det hæmme dynamikken i repræsentantskabet, hvis det lykkes. (Side 10)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PFA'S AMBITIONER KAN SPRÆNGE PENSIONSALLIANCE MED BANKER

Pensionskæmpen PFA's planer om at sætte fuld damp under PFA Bank skaber uro blandt de banker, som sammen med PFA ejer Letpension. De frygter, at PFA vil gå ind og skumme de gode kunder, når de går på pension. Uroen kan sprænge alliancen og sende bankerne i favnen på et rivaliserende pensionsselskab. (Forside, side 6-7)

IC GROUP SKRUER NED - IGEN

For anden gang i indeværende regnskabsår ser ledelsen i IC Group sig nødsaget til at nedjustere forventningerne. Årsagen forklares blandt andet med et svigtende salg i Tiger of Sweden. (Side 4)

OVERSKUD I NETS NÆSTE GANG

Transformationen af Nets kører på skinner, toplinjen vokser og næste gang er der overskud. Det lover administrerende direktør Bo Nilsson efter tirsdag morgens første fulde regnskab som børsnoteret selskab. (Side 9)

EU-REGLER VENDER OP OG NED PÅ KONKURRENCEN I TELEBRANCHEN

De nye roaming-regler tvinger teleselskaberne til at skrue på priserne og beskære abonnementerne. Det vil give opbrud og kundeflugt, og kun ét selskab står til at vinde. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche