Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning

Udgivet den 21-01-2025  |  kl. 17:05  |  

Der var kontant afregning tirsdag, hvor Ørsted drattede på børsen i København, efter at energikoncernen mandag aften annoncerede nye store nedskrivninger i USA.

Samlet endte Ørsted-aktien 10,7 pct. lavere i 278,70 kr., svarende til et fald i markedsværdien på 14,1 mia. kr. til lige over 117 mia. kr.

Nedturen fulgte meldingen om en stor nedskrivning på samlet 12,1 mia. kr. på Ørsteds amerikanske satsninger.

Ørsteds meddelelse kom i øvrigt mindre end to timer efter, at Donald Trump i sin indsættelsestale som USA's 47. præsident holdt fast i sin energipolitik om at stoppe for tildeling og tilladelser til opførelse af nye havvindparker.

Samlet set er usikkerheden om Ørsted da også markant på kort sigt, vurderer Jacob Pedersen, der er analysechef i Sydbank.

- Med de nye nedskrivninger er tilliden til Ørsted tyndslidt. Ingen tvivl om det. Tågen ligger tæt over Ørsted, og usikkerheden på kort sigt er markant.

- Vi udelukker ikke, at målsætningerne for 2030 må peges mod den lave ende af de hidtil udmeldte intervaller, når årsregnskabet præsenteres den 6. februar, men vi forventer ikke, at nedskrivningerne afsporer strategiplanen helt og aldeles, skriver Jacob Pedersen i et notat.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche