Fredagens internationale avisuddrag med Trump, Lyft og Spotify

Udgivet den 07-04-2017  |  kl. 06:53  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

USA GÅR TIL ANGREB PÅ ASSADS STYRKER

Donald Trump og USA har affyret 59 Tomahawk-missiler mod den luftbase, hvor giftgasangrebet i provinsen Idlib angiveligt blev affyret fra. (TRUMP LAUNCHES MILITARY STRIKES AGAINST ASSAD'S SYRIA)

LYFT REJSER 500 MIO. DOLLAR

Uber-rivalen Lyft har rejst 500 mio. dollar til en værdisætning på 6,9 mia. dollar ifølge unavngivne kilder. Værdien af Lyft er dermed steget knap 50 pct. siden sidste finansieringsrunde i januar 2016. (LYFT RAISES MORE THAN $500 AS IT APPROACHES $7BN VALUATION)

TRUMP SER STADIG MULIGHEDER I OPSPLITNING AF BANKER

Der er sat spørgsmålstegn ved Donald Trumps vilje til at deregulere Wall Street efter kommentarer fra seniorrådgiver Gary Cohn, som over for amerikanske kongresmedlemmer har bakket op om ideen om at adskille detailbanker fra mere risikofyldte investeringsbanker. (DONALD TRUMP STILL OPEN TO POPULIST BANK BREAK-UP PROPOSAL)

GOOGLES KINA-DRØMME KAN AFHÆNGE AF TOPMØDE

Googles chancer for at komme ind på det attraktive kinesiske marked kan gå fløjten, hvis fredagens topmøde mellem Kinas præsident Xi og USA's præsident Trump ikke går godt. (GOOGLE'S CHINA PROSPECTS REST ON TRUMP, SAYS CHINESE OFFICIAL)

VW STARTER JOINT-VENTURE MED KINESISK STARTUP

Volkswagen etablerer et joint-venture med kinesiske Mobvoi, der skal udvikle kunstig intelligens til blandt andet stemmegenkendelse og sprogforståelse til næste generation af førerløse biler. VW har investeret knap 180 mio. dollar i Mobvoi, der i forvejen bakkes op af Google og Sequoia Capital. (VW AND CHINA'S MOBVOI TO DEVELOP ARTIFICIAL INTELLIGENCE IN CARS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

UNILEVER BEROLIGER INVESTORERNE EFTER NEJ TIL KRAFT

Unilever vil sælge sin margarine- og smørforretning fra, tilbagekøbe aktier og betale udbytte til investorerne for at få ro på gemytterne efter det hollandsk-britiske konglomerat afviste et opkøbstilbud på 143 mia. dollar fra Kraft Heinz. (UNILEVER UNVEILS RESTRUCTURING, PLEDGES TO RAISE RETURNS IN WAKE OF KRAFT BID)

WALL STREET OG NYSE SKÆNDES OM DATA

JPMorgan, Citicroup, Goldman Sachs og flere andre Wall Street-firmaer har modsat sig New York Stock Exchanges forsøg på at få større kontrol over de data, som børsmæglere indberetter til NYSE, når de køber og sælger aktier. (DATA CLASH HEATS UP BETWEEN BANKS AND NEW YORK STOCK EXCHANGE)

GÆLDSUDSTEDELSEN VOKSER PÅ UDVIKLINGSMARKEDER

På udviklingsmarkeder som Kuwait, Argentina, Indonesien og Paraguay er der i 2017 udstedt dollar-denomineret gæld i rekordfart. Det sker på trods af stadigt lavere renter. (EMERGING MARKET DEBT SALES ARE BOOMING EVEN AS YIELDS DECLINE)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

TWITTER SAGSØGER USA'S REGERING

Twitter har sagsøgt den amerikanske regering torsdag, efter regeringen har forsøgt at få "unmasked" en kritisk Twitter-konto, som angiveligt skulle tilhøre en ansat i et amerikansk regeringsagentur. (TWITTER SUES THE GOVERNMENT TO BLOCK THE UNMASKING OF AN ACCOUNT CRITICAL OF TRUMP)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

BREXIT KAN STIKKE EN KÆP I HJULET PÅ RYANAIR

Hvis EU og Storbritannien ikke når til enighed om en aftale om luftfart hurtigt efter brexit, kan det tvinge Ryanair til at sætte britiske flyvninger på pause, hvis Storbritannien ryger ud af aftalen "Open Skies". (RYANAIR 'WILL HAVE TO SUSPEND UK FLIGHTS' WITHOUT EARLY BREXIT AVIATION DEAL)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

GRATIS BANKKONTI KAN VÆRE FORTID

IMF advarer om, at gratis bankkonti kan være fortid, hvis de lave renter fortsætter. Den Internationale Valutafond skriver ligeledes, at mindre banker kan komme i problemer, hvis den globale økonomi stagnerer. (FREE BANKING COULD DISAPPEAR IF GLOBAL INTEREST RATES STAY LOW, IMF WARNS)

DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):

SPOTIFY OVERVEJER AT GÅ PÅ BØRSEN UDEN IPO

Streaming-tjenesten Spotify overvejer at gå på børsen i USA uden at tilbyde nye aktier - en såkaldt direkte notering. Selskabet kan blive børsnoteret allerede fra september. (SPOTIFY NOBBAR FLER INVESTERINGSRUNDOR - KAN VÄRDERAS TIL 90 MILJARDER)

/ritzau/FINANS

Niels Fibæk-Jensen, +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB