Fredagens internationale avisuddrag med Paris-angreb, Goldman og Tesla
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):
POLITIMAND MELDES DRÆBT EFTER SKYDERI I PARIS
En politimand er omkommet og to andre meldes alvorligt sårede som følge af skyderi på Champs-Élysées i det centrale Paris. Skyderiet menes at være et islamisk terrorangreb, der nu truer med at ryste de sidste dage af den franske præsidentkampagne. (POLICEMEN KILLED IN CENTRAL PARIS TERROR ATTACK)
USA FORSØGER IGEN AT ANHOLDE WIKILEAKS' JULIAN ASSANGE
USA's justitsminister, Jeff Sessions, melder ud, at USA igen vil forsøge at arrestere grundlæggeren af Wikileaks, Julian Assange, som en del af en større kampagne mod offentliggørelse af fortroligt materiale. (US REVIVES ATTEMPT TO ARREST WIKILEAKS FOUNDER JULIAN ASSANGE)
TRUMP VIL INDFØRE AFGIFTER PÅ STÅLIMPORT
USA's præsident, Donald Trump, igangsætter en national undersøgelse, der kan føre til omfattende afgifter på stålimport. Dette kan blive det første betydelige skridt mod økonomisk protektionisme med Donald Trump ved roret. (DONALD TRUMP MOVES TOWARDS IMPOSING TARIFFS ON STEEL IMPORTS)
BHP-INVESTORER VIL AF MED OLIEFORRETNINGEN
Flere af BHP's ledende aktionærer ønsker, at selskabet undersøger mulighederne for at sælge hele forretningsdelen, der beskæftiger sig med produktion af råolie og gas. Aktionærerne er allerede blevet presset af hedgefonden Elliott Advisors til at sælge selskabets olieforretning. (BHP INVESTORS CALL FOR OIL BUSINESS DEMERGER)
GOLDMAN SACHS FÅR BUNDPLACERING I FØRSTE KVARTAL
Som den eneste af USA's seks største investeringsbanker melder Goldman Sachs om et skuffende første kvartal. Analytikere og handlende vurderer, at banken kan have satset forkert på, at renterne ville stige og sende prisen på virksomhedsobligationer ned. Samtidig har flere af Goldmans topfolk skiftet bankstillingen ud med stillinger i Donald Trumps regering. (GOLDMAN SACHS CRASHES TO BOTTOM OF THE CLASS AS BETS TURN SOUR)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):
TESLA TILBAGETRÆKKER FRIVILLIGT 53.000 BILER
Tesla tilbagetrækker frivilligt 53.000 biler af modellerne S sedan og X sportsbiler på baggrund af et problem med den elektriske parkeringsbremse. Der er ikke meldt om nogle uheld i forbindelse med defekten, og bilproducenten understreger, at tilbagetræningen er et udtryk for overdreven forsigtighed. (TESLA RECALLS MODEL S AND MODEL X VEHICLES OVER FAULTY PARKING BRAKES)
EXXON MOBILS MULIGHEDER FOR ET RUSSISK PARTNERSKAB SKRUMPER
Det amerikanske olieselskab Exxon Mobils forsøg på at blive undtaget USA's sanktioner mod Rusland for at kunne bore med det russiske statsejede selskab PAO Rosneft i Sortehavet lader til at mislykkedes. Efter at Exxons tidligere topchef, Rex Tillerson, blev udpeget som Donald Trumps udenrigsminister, ventede mange olieanalytikere, at det kunne blive startskuddet til selskabets genoptagning af et russisk partnerskab. (POLITICAL PATH NARROWS FOR EXXON DEAL WITH RUSSIAN FIRM)
USA'S LANDMÆND OVERHALES OG TRUES AF RUSSISKE OG BRASILIANSKE PRODUCENTER
Amerikanske landmænd er blevet indhentet af producenter i særligt Brasilien og Rusland inden for sojabønner og hvede, hvilket betyder skarp konkurrence. Brasilien og Ruslands produktion skubber de globale priser ned, og det truer amerikanske landmænd til at måtte lukke deres forretning. (U.S. FARMERS, WHO ONCE FED THE WORLD, ARE OVERTAKEN BY NEW POWERS)
VERIZON TRUES AF KONKURRENTER OG SÆTTER PRISERNE NED
Den amerikanske telekæmpe Verizon melder for første gang om et tab af trådløse abonnenter for første kvartal, og det understreger truslen fra selskabets konkurrenter. Verizon er USA's største teleselskab målt på abonnenter, og det tilbyder nu billigere abonnementer for at tiltrække og beholde brugere. (VERIZON CUSTOMERS DEFECT AS COMPETITION RAMPS UP)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):
GENERAL MOTORS TVINGES UD AF URORAMTE VENEZUELA
Mens Venezuela er ramt af uroligheder og protester mod regeringen, er General Motors blevet tvunget til at lukke selskabets forretning i landet. USA's største bilproducent meddeler, at selskabets aktiver er blevet beslaglagt af myndighederne på ulovlig vis. Det betyder, at General Motors må fyre 2700 ansatte i landet. (AMID VENEZUELA PROTESTS, G.M. PLANT IS SEIZED, AND COMPANY EXITS)
THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):
SANOFI-MEDICIN SKYLD I BØRNS MISDANNELSER
Et studie fra de franske sundhedsmyndigheder konkluderer, at Sanofis epilepsimedicin Valproate har været skyld i alvorlige misdannelser af op til 4100 børn i Frankrig siden produktets lancering i 1967. Ifølge studiet er der fire gange større sandsynlighed for, at kvinder, der tager Valproate, vil få børn med misdannelser. (SANOFI EPILEPSY DRUG LINKED TO OVER 4,000 CHILD DEFORMITIES)
VERDENSBANKEN ADVARER MAY MOD AT SÆNKE UDVIKLINGSBISTAND
Verdensbankens formand, Jim Kim, advarer Storbritanniens premierminister, Theresa May, om, at britiske overvejelser om at droppe forpligtelsen om at bruge 0,7 pct. af BNP på udviklingsbistand kan få seriøse konsekvenser. Formanden mener, de manglende midler kan øge risikoen for konflikter, terror og migration, der vil skade Storbritanniens omdømme. (WORLD BANK CHIEF ECHOES BILL GATES' WARNING TO THERESA MAY ON AID)
THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):
APPLE VIL PRODUCERE IPHONE AF GENBRUGTE MATERIALER
Apple melder ud, at selskabet har intentioner om at producere iPhone, iPad og andre produkter med udelukkende genbrugelige og genbrugte materialer og stoppe udvindingen af nye råvarer. I selskabets årlige miljørapport, udtrykker Apple sig tæt på at kunne være i stand til at producere uden miljømæssige omkostninger. (APPLE PLEDGES TO MAKE IPHONE ENTIRELY FROM RECYCLED MATERIAL)
AMAZON ANKLAGES FOR AT BRUGE GRUPPERES SÅ ANSATTE IKKE TAGER SYGEDAGE
Amazon anklages for at bruge gruppepres til at få ansatte til at arbejde, selv om de er syge. I Tyskland får de ansatte en lønbonus, hvis deres kolleger er nok på arbejde. De ansattes fagforening vurderer, det skaber gruppepres. (AMAZON ACCUSED OF USING PEER PRESSURE TO MAKE STAFF WORK EVEN WHEN SICK)
DAGENS INDUSTRI (WWW.DI.SE):
IKEA OVERVEJER AT ÅBNE RESTAURANTER
Ikeas kødboller er så populære, at selskabet nu overvejer at åbne selvstændige restauranter i større byer. I 2016 stod Ikeas fødevaresalg for i alt 5 pct. af det samlede salg. Selskabet har allerede forsøgt sig med pop-up restauranter i Paris, London og Toronto. (IKEA VILL ÖPPNA KÖTTBULLERRESTAURANGER)
/ritzau/FINANS
Tags: Newspaper - Internat❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›