Torsdagens aviser med Dong, Danisco og Falck

Udgivet den 08-06-2017  |  kl. 06:35  |  

BØRSEN

ENERGI- OG KLIMAMINISTER VIL FJERNE ELAFGIFT - SKAL FINDE 11 MIA

En afskaffelse af elafgiften, der udgør knap halvdelen af danskernes elregning, står allerøverst på energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholts (V) ønskeliste. Men det koster 11 mia. kr., som i så fald skal findes. Dansk Energi vurderer, at elafgiften står i vejen for 3400 job. (Forside, side 14-15)

DONG FÅR KONKURRENCE FRA SHELL OG STATOIL

Dong Energy får konkurrence fra de største olieselskaber i verden. Statoil og Shell satser netop nu stort på at blive afgørende spillere inden for havvind. Dongs førerposition trues af oliegiganternes milliardinvesteringer. (Side 6-7)

POWER NÅR MILLIARDSALG - BUNDLINJE ER I BEDRING

Elektronikkæden Power åbner syv nye varehuse i år. Salget stiger, men bundlinjen halter. Den norske ejer er klar med op til 420 mio. kr. i frisk kapital. (Side 8)

FRYSEFIRMA KØBT AF KAPITALFOND

Den svenske kapitalfond Procuritas har købt det familieejede selskab Dybvad Stålindustri. Prisen er et større trecifret millionbeløb. Bydere stod i kø for at få fat i koncernen. (Side 10)

JYSK SOFTWAREFIRMA PÅ VÆKSTJAGT HOS EJENDOMSKONCERNER

Store, men få kunder sender softwarefirmaet Scanrate i jagt på vækst hos ny kundeskare. Firmaet har lavet en ny onlineplatform, der skal give ejendomsinvestorer overblik over deres portefølje. Omsætningen skal op, siger direktør. (Side 11)

NASDAQ-CHEF AFLYSER BØRSKRISE I KØBENHAVN

Med green Mobility og Conferize på vej mod Københavns Fondsbørs er børstørken for mindre virksomheder ovre. Det vurderer Nasdaq-chef Nikolaj Kosakewitsch. (Side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

Uddrag udgår, da Berlingske ikke er udkommet som e-avis torsdag ved redaktionens deadline.

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DANSK SKATTELUSSING PÅ VEJ TIL DANISCO-EJER

En del af det tidligere erhvervsklenodie Danisco, Dupont Nutrition Biosciences, der nu ejes af amerikanske Dupont, forventer et skattesmæk på 487 mio. kr. Skat har gennemgået Daniscos regnskaber siden 2006 og mener, at selskabets transfer pricing har undervurderet de danske indtægter for at slippe billigere i skat. (Forside, side 4-5)

EJERE I REDNINGSAKTION FOR FALCK

Det kriseramte redningsselskab Falck kæmper i øjeblikket med en faldende indtjening og en tårnhøj gæld. Det får nu ejerne til at komme redningskoncernen til undsætning. (Side 4-5)

MODEMANDS NYESTE SATSNING HAR MILLIONUNDERSKUD

Onlineselskabet Miinto, der i fjor fik Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen som hovedaktionær, melder om vækst i salget. Og trods et stort underskud på 60 mio. kr. er optimismen stor i den danske modeportal. (Side 4)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tyske Kion fik medvind af Nvidia - fransk ISS-konkurrent blev tørret
17:05 Tirsdagens aktier: Demant gik frem på analysenyt mens Novo blev presset af "gamle" data
17:00 Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pressede renten op
16:02 Norsk tankrederi går til vejrs i forventning om håndsrækning fra sanktioner
15:40 USA/åbning: Techaktier fortsætter frem - denne gang på nyt fra Nvidia
14:33 Wall Street indleder året med appetit på solenergi
13:27 USA/tendens: Lunken start forude - Nvidia i hopla på topchefs fremtidsudsigter
12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal