Delårsrapport for 1. halvår 2017

Udgivet den 24-08-2017  |  kl. 13:37  |  

 

 

 

Meddelelse nr. 23 - 2017
 
til Nasdaq Copenhagen

 

 

 

2017.08.24

Delårsrapport for 1. halvår 2017

 

Bestyrelsen har i dag godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2017.

Omsætningen blev i 1. halvår 2017 på 1.551,0 mio. kr., hvilket er 196,4 mio. kr. eller 15 % højere end i samme periode sidste år. Den øgede omsætning kan henføres til B2B både i Danmark og udlandet med vækst på hhv. 12 % og 29 %. B2C-aktiviteterne er, primært som følge af købet af Greenline A/S i 2. halvår 2016, vokset med 30 %.

Bruttoresultatet i 1. halvår blev 429,1 mio. kr., hvilket er 41,1 mio. kr. eller 11 % højere end sidste år. Bruttomarginen er realiseret til 27,7 %, hvilket er 0,9 procentpoint lavere end sidste år.

Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 1. halvår 2017 74,5 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 4,8 %, mod 63,9 mio. kr. og 4,7 % i 1. halvår 2016.

Koncernens samlede aktiver pr. 30. juni 2017 udgjorde 2.206,2 mio. kr., hvilket er 316,8 mio. kr. højere end pr. 30. juni 2016. Stigningen kan henføres til investering i Greenline A/S, nyt miniload-system samt øgede lagerbeholdninger og kundetilgodehavender.  

Koncernens egenkapital på 591,5 mio. kr. (soliditet på 26,8 %) er 78,2 mio. kr. lavere end sidste år bl.a. som følge af tilbagekøb af egne aktier fra J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S til 185,5 mio. kr.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten i 1. halvår 2017 var negativ med 15,3 mio. kr., hvilket er 154,0 mio. kr. lavere end 1. halvår 2016, som følge af øget aktivitet samt periodeforskydninger i arbejdskapitalen.

AO's direktion udvides med tre direktionsmedlemmer.

Hovedpunkter:

For at styrke selskabet i transformationsprocessen fra traditionel grossist til moderne digital virksomhed med fokus på AO-kulturen, it og e-handel er det besluttet at udvide direktionen med tre direktører pr. 1. september 2017:

Lili Johansen, CHRO - med ansvar for HR. Lili er 59 år og har været i AO i 39 år.
Gitte Lindeskov, CIO - med ansvar for IT. Gitte er 44 år og har været i AO i 5 år.
Stefan Funch Jensen, CDO - med ansvar for e-handel/marketing. Stefan er 43 år og har været i AO i 4 år.

Alle med reference til adm. direktør/CEO Niels A. Johansen.

Henrik T. Krabbe, CFO, fortsætter uændret som direktionsmedlem med ansvar for økonomi og logistik.  

Butik nr. 50 i Danmark er indviet i Odense SØ. Roskilde-butikken er flyttet til ny beliggenhed. 

Tilbagekøb af egne præferenceaktier fra J-F. Lemvigh-Müller Holding A/S, nominelt 7,1 mio. kr. eller 12,52 % af den samlede aktiekapital i selskabet, er gennemført til en samlet købspris på DKK 185,5 mio. kr., svarende til kurs 2.600 (før aktiesplit i forholdet 1:10).

Direktionens optionsprogram er udnyttet fuldt ud i perioden.

Generalforsamlingen godkendte det indstillede års- og koncernregnskab samt resultatdisponeringer. Herunder betaling af udbytte på 60 kr. pr aktie. Det blev yderligere besluttet at gennemføre et aktiesplit i forholdet 1:10 samt at nedsætte aktiekapitalen med 29 mio. kr. til 28 mio. kr. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt, og bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med samme formand og næstformand. Bestyrelsen fik bemyndigelse til at opkøbe egne aktier op til 10 % af egne præferenceaktier.

Nyt miniload-system er idriftsat i 2. kvartal 2017. Effektivisering forventes i 2. halvår 2017.

Forventning til året:

Som meddelt i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten for 2016 forventes resultat før skat for 2017 at blive 140 - 150 mio. kr.  I 2016 realiserede Brødrene A & O Johansen A/S et resultat før skat på 135,4 mio. kr.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Adm. direktør Niels A. Johansen
Finansdirektør Henrik T. Krabbe
Brødrene A & O Johansen A/S
Rørvang 3
2620 Albertslund

Tlf.: 70 28 00 00

 

 

 

Vedhæftede filer:

Delaarsrapport for 1 halvår 2017-endelig.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Apple ventes sigtet i EU under lovgivning mod Big Tech
17:49 Europa/lukning: Bøllebank til franske og italienske aktier i dybrødt marked
17:27 Novo Nordisk finder ny chef for investor relations fra egne rækker
17:05 Fredagens aktier: Novo i rekord holdt større nedtur fra døren
17:00 Fredagens obligationer: Renterne rasede ned i riskoaverst marked
16:33 ECB's Lagarde: Vejen mod disinflation i eurozonen vil være bumpet
15:39 USA/åbning: Adobe svæver over rødt marked efter opjustering
15:36 USA/tendens: Adobe går mod rød strøm efter stærkt regnskab og opjustering
15:35 Valuta: Investorerne søger ly for politisk usikkerhed i sikre havne
15:35 Europa/aktier: Bekymret marked styrer mod værste uge siden oktober - franske banker i bund
15:35 Aktier/middag: Mærsk og Zealand holder sig oven vande på rød dag med faldende renter
15:35 Obligationer/middag: Renten siver efter hæsblæsende uge
09:45 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:41 Obligationer/åbning: Dramatisk renteuge byder på nye rentefald fredag
09:39 Jyske Bank: Motorskader lægger pres på forsikrigsselskabernes erstatningsprocent
09:38 Vestas får sat underskrifter på kæmpe havmølleordre på 660 megawatt
09:23 Aktier/åbning: Mærsk og Zealand tager toppen på grøn fredag
09:06 Mærsk kan se spotraterne accelerere - steg 6,1 pct. i denne uge
08:59 Bank of Japans topchef ser betydelig reduktion i obligationsopkøb
08:50 Britisk supermarkedskæde leverer midt encifret salgsvækst