NNIT A/S: NNIT og Arla Foods indgår aftale på ny
Pressemeddelelse
NNIT og Arla Foods indgår aftale på ny
NNIT forlænger sit samarbejde med det internationale mejeriselskab Arla Foods.
København, 5. januar, 2018 - NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, forlænger sin aftale med Arla Foods.
Gennem de kommende fem år vil NNIT A/S således fortsat sikre høj kvalitet, sikkerhed og stabilitet i den internationale mejerivirksomheds it-infrastruktur og -drift.
Aftalen markerer fortsættelsen af det succesrige samarbejde, som har varet i mere end fem år, siden august 2012. Værdien af aftalen andrager et mellemstort, trecifret DKK millionbeløb.
NNIT overtog i 2012 ansvaret for en væsentlig del af grundstammen i Arla Foods' it-drift, og forlængelsen af aftalen er et rygklap, forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT:
Det er en betydelig anerkendelse for NNIT, at Arla Foods fortsat betror os denne kerneopgave, og det illustrerer vores evne til at forlænge meget store it-kontrakter på basis af vores solide erfaring og kompetencer.
Torben Fabrin, Senior Vice President for Arla IT, ser ligeledes frem til det fortsatte samarbejde og siger:
Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med NNIT. Arla Foods er en global virksomhed med salg i over 120 markeder og andelshavere i 7 europæiske lande. Det er vigtigt for os at vi altid hurtigt kan kommunikere med hinanden over hele verden og derfor har vi brug for fleksible, moderne og stabile it-løsninger. Det oplever vi at NNIT leverer, og derfor har vi forlænget samarbejdet.
Aftalen træder i kraft i januar 2018, løber frem til 2022 og erstatter den hidtidige aftale, der udløber i 2018.
Yderligere oplysninger:
Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com
Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life-sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S har flere end 3.000 medarbejdere globalt. www.nnit.com
Om Arla Foods
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 11.200 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Arla®, Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.
NNIT og Arla Foods indgår aftale på ny
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: NNIT A/S via Globenewswire
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›