Scanbox: Generalforsamlingsbeslutning for ikke at offentliggøre omstridt rapport

Udgivet den 30-11-1998  |  kl. 13:43  |  

København--30. november--NetPosten--Scanbox Danmark A/S afholdt den 27. november generalforsamling, hvor det bl.a. belv besluttet ikke at offentliggøre hele eller dele af en særdeles omstridt rapport vedrørende selskabets virksomhed, der er udarbejdet af dr. jur. Eigil Lego Andersen og statsautoriseret revisor Bjarne Fabienke.

Både Ekstra Bladet og Berlingske Tidende skulle - ifølge kilder på aviserne - være i besiddelse af rapporten, men Københavns Byret har nedlagt fogedforbud mod offentliggørelsen. De to aviser har dog besluttet at anke afgørelsen således at en offentliggørelse bliver lovlig.

Bestyrelsesformanden gav på generalforsamlingen udtryk for, at rapporten ikke egnede sig til offentliggørelse, idet den indeholder fortrolige, interne oplysninger om dels selskabet og dels Anders Jensen.

En aktionær fremsatte forslag om granskning, såfremt den nye bestyrelse ikke kunne bekræfte, at rapporten i sin helhed blev offentliggjort. Den nye bestyrelse, der ikke engang var valgt på dette tidspunkt, kunne ikke på generalforsamlingen tage stilling til, om rapporten skulle fremlægges. Steen Willemoes fremlagde herefter forslag til granskningstema. Bestyrelsesformanden henstillede, at aktionærerne ikke stemte for forslaget, idet det ville medføre unødige omkostninger for selskabet samt forøget presseomtale med foventelig negativ effekt for aktiekursen.

Efter afstemning blev det herefter konstateret, at forslaget om granskning ikke var vedtaget.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev det besluttet, at rapporten først skal gennemgås detaljeret af bestyrelsen før man kan træffe beslutning om, hvorvidt der eventuelt er behov for at offentliggøre rapporten til aktionærer.

Bestyrelsen ønskede iøvrigt at påpege, at det er væsentligt at have for øje, at de enkeltstående forhold - både vedrørende selskabets dispositioner og vedrørende Anders Jensens forhold - ligger tilbage i tiden, primært omkring selskabets etablering i 1988. Selskabet har - ifølge bestyrelsen - siden ændret sig markant, både driftsmæssigt og ledelsesmæssigt. Det hedder således herom i rapporten, at:

- De forhold, der har givet anledning til kritiske bemærkninger, ligger generelt tilbage i tiden.

De forhold som kommissionen har fremdraget vedrørende selskabets meget tidlige dispositioner, har bestyrelsen taget til efterretning, fremgår det af referatet.

Rapportens konklusioner vedrørende hvorvidt Anders Jensen har handlet til skade for selskabet blev på generalforsamlingen læst op i sin fulde ordlyd. Heraf fremgik det, at undersøgelsen ikke har afdækket forhold, der indebærer, at Anders Jensen ved dispositioner på egne eller andres vegne har påført Scanbox Danmark A/S økonomisk skade.

Forholdet vedrørende erhvervelsen af nogle filmrettigheder tilbage i 1988/89 tillæges således heller ikke væsentlig betydning, idet filmretighederne er tilbageført til selskabet og bestyrelsen forventer - ikke mindst under hensyntagen til det beskedne beløb - at sagen afklares snarest.

På baggrund af referatet ser det altså ikke ud til, at hverken aktionærer eller øvrige interessenter vil få mulighed for - på lovlig vis - at sætte sig ind i den omstridte rapports indhold. Dermed synes uroen omkring Scanbox endnu ikke helt afsluttet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier