Fredagens aviser med Mærsk, DFDS og H+H

Udgivet den 13-04-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

INVESTORER SKYDER 150 MIO. KR. I NORDIC EYE-FOND

Maj Invests topchef, Jeppe Christiansen, skyder sammen med en række andre velhavende danskere 150 mio. kr. i venturefonden Nordic Eye, der er stiftet af Peter Warnøe og Lars Tvede. Dermed når fonden op på 260 mio. kr. Målet er at runde 1 mia. kr. inden nytår. (Forside, side 6-7)

60 PCT. AF DANSK IT UDELUKKET FRA AT BRUGE NYE SKYER

Med Amazons entré har alle de tre store globale teknologiselskaber nu afdelinger i Danmark. Men uden garanti for sikkerheden kan en del ikke bruge dem, påpeger ekspert. (Side 7)

AMAZON GÅR ALL IN I DANMARK

Nu kommer Amazon til Danmark - noget danske virksomheder har set frem mod med lige dele forventning og frygt. (Side 9)

VÆKST LOKKEDE DFDS-TOPCHEF TIL OPKØB

DFDS' 7 mia. kr. store opkøb af tyrkiske U.N. Ro-Ro er drevet af vækstambitioner. Opkøbet faldt ifølge topchef Niels Smedegaard på plads efter intense forhandlinger. (Side 18)

MÆRSK I NY SATSNING PÅ OLIEOPERATØRSERVICE

Maersk Drilling og Maersk Supply Service går sammen i nyt fælles selskab, der skal servicere olieoperatører, som skal til at lukke olie- og gasfelter ned, når de er tømt. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE VIRKSOMHEDER FRYGTER AT BLIVE KLEMT I HANDELSKRIG

Næsten halvdelen af deltagerne i Berlingske Business' toplederpanel mener, at deres virksomhed vil blive ramt, hvis den verserende handelskrig mellem USA og Kina breder sig til også at omfatte EU. (Forside, side 8-9)

BRITISK BEJLEN TIL NORWEGIAN KAN ÅBNE FOR NORDISKE FUSIONER

British Airways' ejer, IAG, kan være på vej til at købe det norske lavprisselskab Norwegian. Også SAS kan komme i spil i en generel konsolidering af den europæiske luftfartsbranche. (Side 10-11)

DFDS SATSER MILLIARDER PÅ TYRKISK FRAGTRUTER

DFDS' aktiviteter ekspanderer uden for Nordeuropa. For 7,1 mia. kr. overtager DFDS 98,9 pct. af det tyrkiske fragtrederi U.N. Ro-Ro. Et selskab, der med sine ruter forbinder Tyrkiet med Italien og Frankrig og er Tyrkiets største operatør af fragtruter mellem EU og Tyrkiet. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DFDS BETALER 7,1 MIA. KR. FOR AT SEJLE I MIDDELHAVET

Tyrkiets økonomi vokser mere end dobbelt så hurtig som Europas, og DFDS' nye ben i Middelhavet, det tyrkiske rederi U.N. Ro-Ro, er en sjældent god forretning. De 7,1 mia. kr., som DFDS betaler for det tyrkiske rederi, virker som en høj pris. Men investorerne klapper. (Forside, side 10)

FORMAND VRISTER H+H FRI AF BANKERNES KLØER

Finanskrisen havde nær kostet byggematerialeproducenten H+H International livet. Selskabets bestyrelsesformand, Kent Arentoft, vil fremtidssikre selskabet, og opskriften hedder ekspansion. (Side 14)

INTERESSE FOR NORWEGIAN KAN SÆTTE FART I OPKØB I LUFTFARTEN

Det økonomisk nødstedte norske lavprisselskab Norwegian kan være et godt match for IAG og British Airways. Norwegian har en effektiv forretningsmodel, men det koster. (Side 18)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg