DS: Fald for konkurser og tvangsauktioner
København--8. december--NetPosten--Det 3-måneders glidende gennemsnit for erklærede konkurser (sæsonkorrigeret) er faldet 2 pct. fra juni-august 1998 til september-november 1998. I november måned 1998 blev der registreret 140 konkurserklæringer. I forhold til november 1997 er det faktiske antal steget 5 pct., oplyste Danmarks Statistik tirsdag.
Det 3-måneders glidende gennemsnit for kundgjorte tvangsauktioner viser et fald på 11 pct. fra perioden juni-august 1998 til september-november 1998. Antallet af kundgjorte tvangsauktioner i november er opgjort til 197. Sammenlignet med november måned sidste år er det faktiske antal faldet 22 pct.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›