Historisk få får rabat på huskøbet

Udgivet den 15-07-2018  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: David Buchmann)

Foto: Boligsiden.dk

I maj måned slog hussalget rekord med det højeste antal handler i en enkelt måned i indeværende årti. Og nu viser nye tal, at den høje efterspørgsel har gjort det sværere for køberne at forhandle en rabat på villakøbet.

Andelen af villahandler med nedslag har ikke været lavere, siden Boligsiden.dk i 2009 begyndte at føre statistik på boligrabatten, viser opgørelsen. I 2. kvartal 2018 gjaldt det 71,6 procent.

"Når man handler bolig, er det praksis, at der bliver givet et nedslag i prisen. Det er godt gammeldags købmandsskab, der sætter ind, og det er godt for tilfredshedsfølelsen hos både køber og sælger med en forhandling. Derfor er et niveau på omkring 70 procent også meget lavt. Vi skal ikke længere tilbage end til begyndelsen af 2012 for at finde et niveau på omkring 90 procent," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Samtidig er andelen af villaer solgt til prisen på sit højeste niveau. Det gælder 23 procent af handlerne i 2. kvartal i år, mens andelen af villaer solgt på overbud krydser fem procent og slår dermed også rekord. Det gennemsnitlige nedslag på gennemførte handler i årets første seks måneder er 82.565 kroner, som er det laveste i 10 år.

Andel villahandler med nedslag i 2. kvartal

År - 2. kvartal Andel villahandler med nedslag Gn.snitligt nedslag pr. handel i kr.
2018 71,6 % 82.565 kr.
2017 73,4 % 90.408 kr.
2016 74,9 % 96.306 kr.
2015 74,7 % 93.130 kr.
2014 80,2 % 111.968 kr.
2013 83,2 % 127.718 kr.
2012 85,6 % 144.411 kr.
2011 84,2 % 140.151 kr.
2010 82,3 % 132.094 kr.
2009 83,4 % 153.465 kr.

(Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier