Vi er blevet bedre venner med naboen

Udgivet den 18-07-2018  |  kl. 06:00  |  
Mand kigger ud af vindue. Foto David Buchmann (Boligsiden.dk)

Mand kigger ud af vindue. Foto: Boligsiden.dk.

Send et lille smil i retning af din nabo, og sørg for altid at hilse og være venlig. Sådan lyder de mest almindelige råd til et godt naboskab. Og noget tyder på, at boligejerne har taget rådene til sig.

En helt ny afstemning blandt brugerne på Boligsiden.dk viser, at 41 procent ikke er generet af deres naboer. I 2015 var det blot hver tredje, der ikke var generet af dem, de boede ved siden af.

"Undersøgelsen viser, at der er øget fokus på at holde sig på god fod med naboen, og at tolerancen er blevet større. Dermed kan flere drage nytte af de mange fordele, der er ved at have et godt naboskab. Er man gode venner, holder man med største selvfølgelighed øje med hinandens huse, når naboen er på ferie. Og så kan man være fælles om hækklipning og snerydning. Det er win-win at være gode venner med naboen," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Afstemningen viser desuden, at hvis man endelig er generet af naboen, så er det i høj grad støj, der irriterer, mens husdyr og diverse lugtgener er de næste syndere på listen.

Færre sager hos kommunerne

Boligsiden.dk's afstemning viser også, at det sjældent er skellet mellem naboers grunde, der er årsag til nabostridigheder. Hos Foreningen af Hegnsyn i Danmark opgøres hvert år antallet af hegnsyn, og her viser tallene også, at der er færre nabostridigheder end tidligere. Således faldt antallet af sager fra 2016 til 2017 med hele 25 procent, mens antallet af forlig steg til næsten en tredjedel af alle sager.

"Det giver en helt klar indikation på det samme: At vi er blevet bedre venner med vores naboer. Desuden er det positivt, at der i nabostridigheder om hegn og skel er flere, der kan løse deres tvister på baggrund af syn fra kommunen," siger Birgit Daetz og slår fast:

"Vi kender jo alle sammen det der med, at vi lettere kan bære over med en flakkende kat, hvis vi kender kattens ejermand. Derfor er betingelserne for et godt naboskab også forbedret, hvis vi sender naboen et smil og siger hej, når vi alligevel begge er i haven for at slå græsset."

Sådan gjorde vi
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk i perioden fra den 21. til den 27. juni. I alt er der afgivet 1.139 svar til spørgsmålet:

Hvad generer dig mest ved din nabo?

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP