Her går det godt: Sommerhussalget stiger i 16 kommuner

Udgivet den 27-09-2018  |  kl. 06:00  |  

Sommerhus. Foto: Boligsiden.dk

Der er solgt 6.287 sommerhuse i årets første otte måneder. Det er 77 færre sommerhuse end i samme periode sidste år, viser nye handelstal fra Boligsiden.dk for perioden januar til august.

Salget af sommerhuse i Danmark er dermed faldet med én procent, mens det i nogle af landets største sommerhuskommuner Gribskov, Odsherred og Varde er faldet med 12, ni og 14 procent. Men der er nogle kommuner, der overrasker positivt.

"Ser vi nærmere på, hvor sommerhussalget stiger, kan vi se, at køberne tænker i alternative beliggenheder. Eksempelvis ser vi en stigning i Fredensborg, der er et godt alternativ til de populære Nordsjællandske sommerhusområder i Gribskov, Halsnæs og Odsherred. Ser vi længere nedad på listen, springer Lolland, Slagelse, Vordingborg og Næstved i øjnene. Fælles for de kommuner er, at salgsprisen er væsentligt lavere end i kommunerne nord for København," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og slår fast om det samlede salg:

"Selvom handlen indtil nu er lidt lavere end sidste år, er det vigtigt at slå fast, at salget i år er rigtig flot, idet 2017 bød på et ekstremt godt sommerhussalg som konsekvens af en regelændring, der gjorde det muligt at låne 75 procent fremfor 60 procent i realkreditinstituttet."

Skruer vi tiden lidt længere tilbage og sammenligner med sommerhussalget i 2016, ligger det i år 25 procent over niveau.

Sommerhussæson går på hæld

Den store stigning i antallet af handler har stor betydning for priserne på sommerhuse, og samlet set er priserne på sommerhuse steget otte procent de seneste to år. Hvordan priserne i vinterperioden vil reagere på et sommerhussalg i samme niveau som sidste år, er endnu for tidligt at spå om.

"Traditionelt falder sommerhuspriserne i løbet af vinteren, men sidste vinter nøjedes priserne med at stagnere. De steg så igen, da vi nåede april måned. Priserne har altså udviklet sig lidt utraditionelt, og det samme har handelsaktiviteten i år, hvor salget i nogle måneder var 15 procent over sidste års niveau og i andre 15 procent under," siger Birgit Daetz, og afslutter:

"Nu hvor sommerhussæsonen går på hæld, bliver det spændende at se, om aktiviteten på markedet fortsætter med at være lige så ustabil, og om stigningen i handlen uden for de traditionelt mest populære sommerhusområder fortsætter."

Her stiger sommerhussalget

Kommune Antal handler jan-aug 2017 Antal handler jan-aug 2018 Ændring
Fredensborg 175 220 26%
Langeland 58 72 24%
Lolland 100 117 17%
Slagelse 111 129 16%
Norddjurs 113 128 13%
Næstved 96 108 13%
Vesthimmerland 90 99 10%
Thisted 98 107 9%
Vordingborg 128 137 7%
Hjørring 126 134 6%
Hedensted 65 69 6%
Holstebro 66 70 6%
Lemvig 54 57 6%
Syddjurs 286 301 5%
Frederikshavn 116 121 4%
Holbæk 106 109 3%
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP