Udbudsprisen på et hus i København er steget 1,5 mio. kroner på tre år

Udgivet den 23-10-2018  |  kl. 06:00  |  
Huse (Foto: Dennis Morton)

Foto: Dennis Morton

Når de danske hussælgere i samarbejde med ejendomsmægleren skal fastsætte en pris på deres villa, lyder den gennemsnitlige udbudspris på 2.340.495 kroner. For bare tre år siden var prisen en hel del tættere på to millioner, nærmere bestemt omkring 280.000 kroner lavere, viser udbudstal fra Boligsiden.dk for september 2015 og september 2018.

Ser man mere lokalt på udviklingen, er stigningen i visse dele af landet langt mere bombastisk. Det gælder særligt i Københavns kommune, hvor et hus i gennemsnit blev udbudt til lige omkring fem millioner kroner for tre år siden. I dag lyder udbudsprisen på 6,5 millioner kroner.

"Udviklingen har været eksplosiv i Hovedstaden. Særligt når vi sammenligner med Aarhus, som er det bedst sammenlignelige eksempel. Her er der tale om en mere afdæmpet stigning fra 3,8 til 4,2 millioner kroner," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og fortsætter:

"Når vi ser en så markant forskel i den gennemsnitlige udbudspris, skyldes det, at priserne generelt er høje i hele Københavns Kommune modsat Aarhus Kommune, hvor vi ser en større variation i priserne, særligt når vi bevæger os ud mod kommunegrænsen."

Store forventninger

Udbudsprisen er boligkøbernes første møde med sælgerne, idet der ligger en klar forventning i prisfastsættelsen. Og på det københavnske villamarked er det en forventning, de færreste kan indfri - med mindre man har en god fortjeneste med fra et tidligere boligkøb.

"Halvanden million er ekstremt mange penge, og det er de færreste, der har fået så meget ekstra på kontoen henover de seneste tre år, så vi har med andre ord at gøre med et marked, hvor udbudspriserne ikke blot virker højere, men i den grad også er det," siger Birgit Daetz.

Herunder kan du se udviklingen i udbudspriserne i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg samt i hele landet. Se tallene for landets øvrige kommuner på Boligsiden.dk, hvor du også kan få et overblik over, hvordan udviklingen ser ud regionalt og i de enkelte landsdele.

Udvikling i udbudspriser på villaer:

Kommune Sep 2015 Sep 2018 Ændring i kr. Ændring i pct.
København 5.060.170 kr. 6.508.927 kr. 1.448.757 kr. 28,6 %
Aarhus 3.788.243 kr. 4.225.708 kr. 437.465 kr. 11,5 %
Odense 2.495.945 kr. 2.994.235 kr. 498.290 kr. 19,9 %
Aalborg 2.228.357 kr. 2.563.439 kr. 335.082 kr. 15,0 %
Esbjerg 1.916.903 kr. 2.090.078 kr. 173.175 kr. 9,0 %
Hele landet 2.061.272 kr. 2.340.495 kr. 279.223 kr. 13,5 %

(Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab
17:04 Mandagens aktier: Vestas i pænt trit på Trump-rygter - Novo fortsat i kulkælderen
17:00 Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
16:14 Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat
15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned
15:47 Investeringsstrateg: Markedet tror forsigtigt på mindre "tarif-fokuseret" Trump
15:36 USA/åbning: Trump svinger taktstokken trods amerikansk helligdag - futures i grønt
14:57 Cbrain opjusterer og indsnævrer forventninger til vækst i omsætningen
13:19 Blackrock opfordrer til deregulering af de europæiske banker
13:15 De finansielle markeder er afventende: Hvad vil Trump komme med i sin tale mandag aften
13:04 Carlsberg får ændret kreditudsigter efter Britvic-opkøb er i hus
12:51 USA/tendens: Investorerne afventer Trumps indsættelse på helligdag
12:44 Siemens Energy sendes ned af nedgradering hos UBS: Prissat til perfektion
12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling
11:48 Obligationer/middag: Renten løftes en smule efter høgeagtig kommentar fra Holzmann
11:34 Aktier/middag: Vestas og Ørsted til bunds forud for Trumps indsættelsestale
11:26 Tysk våbenproducent får kæmpeordre og godkendelse - aktien i højeste niveau nogensinde
11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske