Obligationer/middag: Renten løftes en smule efter høgeagtig kommentar fra Holzmann
En kommentar om en ikke helt sikker rentenedsættelse hos ECB om halvanden uge er mandag med til at sende renten en tøddel højere.
Mandag ved middagstid løftes renten på den toneangivende statsobligation med udløb i november 2033 med 2 basispoint til 2,21 pct. Fredag faldt renten 4 basispoint.
Obligationshandlen herhjemme bliver mandag uden inspiration fra USA, hvor obligationsmarkedet lukket grundet Martin Luther King Jr. Day.
I stedet kommer mandagen i USA formentlig mere til at handle om indsættelsen af Donald Trump som landets 47. præsident.
Den østrigske centralbankchef og ECB-medlem, Robert Holzmann, har i et interview med Politico være ude at sige, at en rentenedsættelse fra ECB i januar på ingen måde er sikker.
- At sænke renten, når inflationen, er højere end ventet, selv midlertidigt, risikerer at skade troværdigheden, udtaler Holzmann i et interview til Politico ifølge Bloomberg News.
Det er dog en gentagelse af tidligere bemærkninger, og han fortæller også, at han vil gå ind til rentemødet, der afsluttes 30. januar, med et åbent sind.
Eneste større nøgletal mandag er en opgørelse af de tyske producentpriser i december, der allerede blev præsenteret fra morgenstunden.
Den viste en lavere årsstigningstakt end ventet på 0,8 pct. mod konsensus om 1,1 pct. blandt økonomerne.
Den officielle inflationsstatistik for både Tyskland og hele eurozonen har allerede vist tiltagende inflation i julemåneden, hvilket af flere topfolk fra Den Europæiske Centralbank (ECB) er blevet kategoriseret som "helt som ventet."
Dermed var der heller ikke umiddelbart på forhånd lagt op til et større chok for markedet.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›