Nye amerikanske sanktioner får Iran til at bede EU om støtte

Udgivet den 05-11-2018  |  kl. 06:44  |  

Iran opfordrer EU til at garantere, at det vil støtte landet over for USA og nye skrappe sanktioner.

Det sker i samtaler med europæiske ledere, heriblandt den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen.

Baggrunden er, at USA vil genindføre hele pakken af sanktioner fra før atomaftalen i 2015. USA har under præsident Donald Trump trukket sig ud af den internationale aftale.

Europæerne holder fast i den aftale, som er indgået med Iran. Iranerne lovede dengang at rulle deres atomprogram tilbage, til gengæld for at sanktionerne mod Iran blev trukket tilbage.

Også USA var dengang med til at skrive under på aftalen.

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, har lørdag talt i telefon med EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini.

Han har også talt med sine kolleger i Tyskland og Sverige samt den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, om måder til at modgå USA's sanktioner.

- Mogherini og de europæiske ministre fremhævede vigtigheden af finansministrenes vilje til at holde fast i Europas finansielle mekanisme for at redde atomaftalen med Iran. Den mekanisme vil blive sat i værk i de kommende dage, skriver det iranske nyhedsbureau, Irna.

Den såkaldte mekanisme er et afregningssystem, der skal gøre det muligt for Iran at eksportere. Den vil være på plads mandag, siger EU-diplomater.

EU, Frankrig, Tyskland og Storbritannien er vrede over USA's drastiske skridt. I en fælles erklæring fredag beklager de præsident Donald Trumps beslutning om at sætte fuld kraft på sanktionerne mod Irans olieindustri og banker.

EU ser ingen grund til at straffe Iran, så længe det overholder atomaftalen.

Iran er verdens tredjestørste olieeksportør.

USA meddelte fredag, at yderligere 700 personer i Iran er sat på en sort liste.

Desuden arbejder USA på at få iranske banker sat uden for det internationale pengeoverførselssystem Swift. Lykkes det, vil Irans muligheder for at indgå forretninger med udlandet blive alvorligt ramt.

Swift, der har base i Belgien, håndterer langt de fleste globale overførsler af penge mellem banker i 210 lande.

/ritzau/Reuters

Ritzau

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina