Santa Fe Group sælger Immigration forretning - Selskabsmeddelelse nr. 11/2018

Udgivet den 03-12-2018  |  kl. 12:54  |  

 København, 3. december 2018


Santa Fe Group A/S har indgået aftale i form af et term sheet med CIBT, Inc om, at alle aktiver, som indgår i koncernens immigrationsforretning, overtages af CIBT mod en kontant betaling på EUR 52 mio. Salget forventes at resultere i en regnskabsmæssig avance på ca. EUR 50 mio. og et nettoprovenu efter skat på ca. EUR 40 mio. Transaktionen gennemføres som et salg af aktiver og forventes gennemført i løbet af 1. kvartal 2019. Transaktionen er betinget af en endelig aftale mellem parterne.

Santa Fe Relocation har i løbet af de seneste år etableret en stærk immigrationsforretning i 36 lande, som har leveret stabil vækst og bidraget til at styrke Santa Fes samlede servicetilbud til kunderne. Som led i transaktionen indgår Santa Fe Relocation og CIBT en langsigtet aftale, der sikrer en fortsat integreret service til kunderne, inklusive immigrationsservices, som leveres af CIBT.

Santa Fe Groups CEO, Martin Thaysen kommenterer på transaktionen:

"Salget er en win-win-situation for Santa Fes kunder og medarbejdere. I Santa Fe vil vi fortsætte vores fokus på at tilbyde integrerede flytte- og udstationeringsløsninger til vores kunder, og vi fortsætter med at investere og udvikle vores udstationeringsservices. Salget og partnerskabet med CIBT giver os mulighed for at tilbyde kunderne en udvidet global platform for immigrationsservices, udnyttelse af CIBTs markedsledende teknologi og adgang til højtspecialiserede eksperter inden for immigrationsservices i næsten 50 lande. Vi er begge dedikerede til at levere services i verdensklasse til vores kunder. Transaktionen giver os et væsentligt styrket afsæt til at tilbyde vores kunder immigrationsservices, og samtidig styrker det vores finansielle position til at fortsætte udviklingen som en førende global virksomhed inden for flytte- og udstationeringsindustrien.

De frasolgte aktiviteter forventes at skabe en omsætning på omkring EUR 23 mio. og contribution på omkring EUR 7 mio. i 2018. Da gennemførelsen af transaktionen først vil ske i 2019, vil transaktionen ikke påvirke Santa Fe Groups forventninger til omsætning og EBITDA før særlige poster i 2018. Avancen fra salget vil blive bogført som særlige poster i 2019.

Santa Fes immigrationsforretning hjælper virksomheder med at håndtere immigrationsudfordringer for deres internationale medarbejdere, som lever og arbejder rundt om i verden, og sørger for visa- og immigrationsassistance samt rådgivning med henblik på at sikre de lovpligtige tilladelser på globalt plan.

CIBT er en førende global servicevirksomhed, der er specialiseret i visa- og immigrationsservices. Selskabet har aktiviteter i 22 lande og beskæftiger mere end 1.600 visa- og immigrationsspecialister, advokater, rådgivere og registrerede migrationskonsulenter globalt. Med Santa Fes immigrationsforretning vil CIBT udvide sin dækning med egne kontorer til næsten 50 lande og muligheden for at servicere kunder i mere end 100 yderligere områder.


For yderligere information kontakt venligst:

Martin Thaysen, Group CEO, tel. +44 20 3691 8300, e-mail martin.thaysen@santaferelo.com

Christian Møller Laursen, Group CFO, tel. +44 20 8963 2514, e-mail Christian.laursen@santaferelo.com

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr. 11 2018 - Salg af Immigration forretning

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Trump sendte våbenaktier i vejret mens Vestas blev sendt til bunds
17:51 Kvantecomputeraktier bliver tæt ved halveret efter negativ kommentar fra Nvidias topchef
17:14 Mikrochipselskabet AMD dykker på sænket anbefaling fra HSBC
17:10 Onsdagens obligationer: Rentehop i nervøst marked efter Trump-snak og nøgletal
17:07 Onsdagens aktier: Trump-snak sendte Ørsted og Vestas til bunds i rødt C25
16:42 Størrelsen af amerikanske råolielagre faldt mindre end ventet
16:00 Amerikansk centralbankmedlem vil have lavere rente
15:47 USA/åbning: Ebay banker op efter Facebook-aftale - kvanteaktier får store klø
15:27 Trump-støj kan bruges til at købe op i aktier anbefaler investeringsstrateg
14:56 USA/tendens: Ebay belønnes for Facebook-aftale i ventet flad åbning
14:18 Færre job på det private arbejdsmarked i USA end ventet
13:45 Europa/aktier: Våbenaktier sendes op på Trumps militærsnak i ellers rød handel
13:44 Helen of Troy ramt af svag sygdomssæson
12:32 Gabriel undersøger mulig svindel i mexikansk datter efter millionunderskud
12:05 Obligationer/middag: Små rentestigninger forud for jobtal og mødereferat fra USA
11:38 Aktier/middag: Ny vindmølleskepsis fra Trump presser Ørsted og Vestas
11:07 Europæiske våbenaktier sendes til vejrs efter udmelding fra Trump
10:01 Vestas og Ørsted falder tungt på Trumps uvilje mod vindenergi og toldtrusler mod Danmark
09:21 Penneo: Lovmæssige betingelser for Vismas opkøb er opfyldt
09:15 Aktier/åbning: Novo-plus ikke nok til at trække C25 op - grønne aktier får hug