Spar Nord/ABG: Sænker såvel anbefaling som kursmål

Udgivet den 30-01-2019  |  kl. 09:36  |  

ABG Sundal Collier sænker anbefalingen af aktien i Spar Nord til "hold" fra tidligere "køb", og kursmålet beskæres samtidig til 60 kr., hvilket er 5 kr. lavere end det tidligere kursmål.

Ændringen kommer på bagkant af Spar Nords nedjustering tirsdag og med udsigten til øgede omkostninger på de gældsudstedelser, som banken skal gennemføre de kommende år for at opfylde de såkaldte NEP/MREL-krav.

- Efter at prisen på MREL er steget, ser det ud til, at de nye obligationer kan spise mindst 10 pct. af Spar Nords indtjening, når reglerne er fuldt indfaset, skriver ABG i et notat.

Spar Nord nedjusterede tirsdag forventningerne efter forventede tab på 45 mio. kr. som følge af en svindelrelateret konkurs hos en af bankens store kunder - handelsselskabet BMG fra Randers.

Justeret for de forhold tyder tirsdagens meddelelse fra Spar Nord på, at fjerde kvartals resultat før nedskrivninger var 24 pct. svagere end ventet af ABG, noterer finanshuset endvidere.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Commerzbank sendt ned mens Tyskland modsætter sig italiensk overtagelse
17:30 Italiensk overtagelse af Commerzbank modsættes af Tysklands regering
17:04 Mandagens aktier: Genmab presset ned af svagere udsigter i rødt marked
17:03 Mandagens obligationer: Renter dykker efter industrital peger på svag vækst
16:36 Finans Danmark: Stærk økonomi og høje renter bag sunde bankregnskaber
15:55 USA: Erhvervstilliden holder bedre stand i september end ventet
15:45 USA/åbning: Udsigt til endnu lavere renter giver grønt start - Intel sendes op efter bud
14:48 Trussel om havnestrejke hænger som en mørk sky over den amerikanske østkyst
14:40 USA/tendens: Let grøn åbning i sigte mens markedet afventer nye ord om økonomien
13:48 Novos salg af storsællerter opvejer snart tre årtiers forskning
13:14 Europa/aktier: Franske aktier presses ned på første handelsdag under ny regering
12:47 Unicredit køber yderligere op i Commerzbank trods modstand: Øger til cirka 21 pct.
12:27 Obligationer/middag: Renter dykker efter industrital peger på svag vækst
12:04 Coloplasts formand øjner forretningseventyr - sælger stort ud af medicoaktien
11:52 DSV har været i "konstruktiv" dialog med Nordea efter fragt gennem Rusland
11:46 Aktier/middag: Genmab presses ned af svagere udsigter i rødt marked
11:30 Novo kan se Bernie Sanders kridte banen op inden Fruergaard vidner i Senatet
10:28 Euroen og renterne i fald efter skuffende europæiske aktivitetstal
10:04 Aktivitetsindeks for eurozonen falder mere end ventet i september
09:47 Genmab er på vej i laveste niveau siden foråret 2020: Nordea har skåret sine estimater