Aktier/tendens: Let positiv start i sigte med Novo som joker

Udgivet den 23-09-2024  |  kl. 08:28  |  

Der synes at være gode chancer for en let positiv start på mandagens handel på danske aktiemarked, hvor retningen i Novo Nordisk dog kan blive afgørende efter et stort fald i medicinalaktien i sidste uge.

Blandt fokusaktierne er også FLSmidth, der har fået en dugfrisk købsanbefaling af Jefferies. Og så har Chemometec budt på et mindre belgisk selskab.

Futuremarkedet indikerer ved 8-tiden, at de tre ledende amerikanske aktieindeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq, vil åbne 0,1-0,3 pct. højere med de største stigninger til det teknologitunge Nasdaq-indeks. Den tyske DAX-future stiger 0,3 pct.

NOVO NÆRMER SIG HØRING

Fredag endte C25-indekset 1,6 pct. lavere i 1986,54 efter et stort dyk i Novo-aktien på 5,4 pct. fredag til 850 kr.

Nedturen satte ind fredag eftermiddag efter imødesete resultater fra et studie med vægttabshåbet Monlunabant.

Årsagen var, at Novo selv varsler, at der er mere arbejde at gøre med vægttabsmidlet for at finde den optimale dosis for Monlunabant. Derfor vil Novo sætte skub i et større fase 2b-studie med Monlunabant i 2025.

Investorerne havde ifølge Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen muligvis sat næsen op efter, at Novo kunne gå direkte videre til et fase 3-studie med henblik på at få midlet hurtigere på markedet.

Samtidig kommer Novo i vælten i denne uge, hvor topchef Lars Fruergaard Jørgensen deltager i en høring i det amerikanske senats sundhedsudvalg om høje listepriser på diabetes 2-midlet, Ozempic.

- Det er det, der på kort sigt er vigtigt for Novo. Det er svært at sige, hvordan aktien vil reagere på det, for vi ved ikke, hvordan høringen går, men det er det, vi skal holde med, sagde Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, fredag til MarketWire.

BANEN ER KRIDTET OP

I forvejen har sundhedsudvalgets formand, Bernie Sanders, kridtet banen op med meldinger om, at Novos listepriser på Ozempic i USA ligger op til 15 gange højere end i nogle europæiske lande.

Novo har for sin part kritiseret Sanders for at simplificere spørgsmålet og misbruge det til politiske formål. Novo peger samtidig på, at nettopriserne for de fleste amerikanere med sygeforsikring er lave, og at omtrent 80 procent af amerikanere med forsikring betaler 25 dollar eller mindre om måneden for Ozempic.

Desuden giver det ifølge Novo ikke mening at sammenligne priser på tværs af lande, da landenes sundhedssystemer er meget forskellige.

RYGKLAP TIL FLSMIDTH

Der er mandag nyt om FLSmidth. Jefferies har netop indledt dækning af aktien med en købsanbefaling og et kursmål på 400 kr.

Aktien faldt fredag 2,4 pct. til 336,20 kr.

Coloplast faldt hver af ugens sidste fire børsdage med samlet 4,4 pct. til 900,20 kr. Fredag få minutter i børslukketid kom det frem, at bestyrelsesformand Lars Rasmussen fra tirsdag til fredag i sidste uge solgte Coloplast-aktier for lidt over 178 mio. kr.

CHEMOMETEC PØNSER PÅ OPKØB

Chemometec pønser på et køb af det belgiske selskab Ovizio Imaging Systems, der omsatte for 1,4 mio. euro, eller lidt over 10 mio. kr. sidste år.

Det fremgår af en meddelelse fredag efter børslukketid.

Ejerne af det belgiske selskab har allerede accepteret det vejledende bud fra danskerne, og derfor har Chemometec nu tre uger til at udføre et finansielt gennemsyn af opkøbsmålet - en såkaldt due diligence. Herefter skal de tage endeligt stilling til den videre proces.

Chemometec endte fredag 0,6 pct. højere i 430 kr.

Rygter om at NNIT er et opkøbsmål og i søgelyset hos en række potentielle købere blev fredag bragt af erhvervsmediet Inside Business og sendte NNIT-aktien 7,4 pct. højere til 123,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab
17:04 Mandagens aktier: Vestas i pænt trit på Trump-rygter - Novo fortsat i kulkælderen
17:00 Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
16:14 Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat
15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned
15:47 Investeringsstrateg: Markedet tror forsigtigt på mindre "tarif-fokuseret" Trump
15:36 USA/åbning: Trump svinger taktstokken trods amerikansk helligdag - futures i grønt
14:57 Cbrain opjusterer og indsnævrer forventninger til vækst i omsætningen
13:19 Blackrock opfordrer til deregulering af de europæiske banker
13:15 De finansielle markeder er afventende: Hvad vil Trump komme med i sin tale mandag aften
13:04 Carlsberg får ændret kreditudsigter efter Britvic-opkøb er i hus
12:51 USA/tendens: Investorerne afventer Trumps indsættelse på helligdag
12:44 Siemens Energy sendes ned af nedgradering hos UBS: Prissat til perfektion
12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling
11:48 Obligationer/middag: Renten løftes en smule efter høgeagtig kommentar fra Holzmann
11:34 Aktier/middag: Vestas og Ørsted til bunds forud for Trumps indsættelsestale
11:26 Tysk våbenproducent får kæmpeordre og godkendelse - aktien i højeste niveau nogensinde
11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske