Onsdagens danske avisuddrag med åbenhed om løn, Genmab og Dagrofa

Udgivet den 17-04-2019  |  kl. 06:56  |  

BØRSEN

STORE SELSKABER SKAL I FREMTIDEN VÆRE ÅBNE OM AFLØNNINGER TIL TOPLEDERE

Ny lov vil tvinge de store selskaber til at åbne op om løn og bonus for deres topledere. Mens Ambu er kommet loven i forkøbet, stritter Mærsk og Vestas imod. (Forside + side 6-7)

VÆRSTE RESULTAT I SEKS ÅR FOR DANSK DAGLIGVAREKONCERN

Den danske dagligvarekoncern Dagrofa havde i 2018 sit værste år i seks år med et underskud på 609 mio. kr. Trods de røde tal på bundlinjen tager koncernens topchef situationen "med sindsro". (side 10)

GENMAB PÅ RET KURS MOD HELÅRSMÅL FOR SALG AF DARZALEX

Det danske biotekselskab Genmab er på kurs mod sit helårsmål for salg af kræftmidlet Darzalex. I årets første kvartal steg salget af kræftmidlet med omkring 45 pct. til 629 mio. dollar. (side 11)

JUNCKER: STORBRITANNIEN SKAL IKKE FORVENTE FLERE UDSKYDELSER

Fristen for Storbritanniens udtrædelse af EU er rykket til 31. oktober. Men nu skal Storbritannien heller ikke forvente flere udskydelser, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. (Forside + side 20)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DAGROFA ØGER SALG MEN TABER STADIG PÅ BUNDLINJEN

Dagrofa, der er Danmarks tredjestørste købmandskoncern, havde i 2018 et underskud på 609 mio. kr. Det er på trods af, at koncernen for første gang i et årti øgede salget. (side 3)

OPSVING NÆRMER SIG HISTORISK REKORD

Det nuværende opsving, der fik sin start i 2013, er blevet kritiseret for ikke at skabe tilstrækkelig vækst. Men når det kommer til jobskabelse, er opsvinget på vej til at slå rekorden fra 90'erne. (Forside + side 4)

BOLIGEJERE KAN BLIVE RAMT AF STRAMNING AF BOLIGUDLÅNSREGLER

En opstramning af reglerne for boligudlån kan give utilsigtede negative konsekvenser for boligejerne i Storbyerne. Sådan lyder vurderingen fra flere realkreditselskaber. (Forside + 6-7)

SKATTEMINISTER ER KLAR TIL AT GRIBE IND OVER FOR UDNYTTELSE AF MOMSSYSTEMET

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er klar til at gribe ind, hvis det viser sig, at ejendomsbranchen har udnyttet momssystemet til at skaffe sig byggekreditter. (side 8-9)

PENSIONSKUNDER RAMT AF SKRIVEBORDSØVELSE FRA EU

Mange hundredtusinder af danske lønmodtagere er ramt af en skrivebordsøvelse fra EU, som i fremtiden kan betyde lavere renter hos pensionsselskaberne. Ekspert kalder øvelsen for "et søm i ligkisten på pensionsordninger med garanti". (Forside + side 10-11)

BERLINGSKE BUSINESS

BØRSEN BUGNER AF KANDIDATER TIL KAPITALFONDE

Det danske børsmarked har masser af små og lavt værdisatte aktier, som kan lokke kapitalfondene til et opkøb. (Forside + side 4-5)

DETAILGIGANT MISTER MILLIONER UNDER OPRYDNING

Dagrofa, de blandt ejer Spar og Meny, har i 2018 haft vækst i omsætningen, men udskuddet er forværret, viser nye nøgletal.(Forside + side 3)

ERFAREN IVÆRKSÆTTER VIL LETTE ØKONOMISKE PRES PÅ MINDE VIRKSOMHEDER

Kim Ulf Rehfeld Thoden, der er dansk serieiværksætter, har set et marked i at låne penge til mindre og mellemstore danske virksomheder, der er presset af deres kunders lange betalingsfrister. (Side 8-9)

TUSINDVIS AF JOB FRA GYLDEN EKSPORT I FAREZONEN

Flere og flere danske arbejdspladser er afhængige af eksport til udlandet. Analyse fra Dansk Industri viser, at 825.000 danske job er knyttet til eksport. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP