Pinterest får drøje hug - skuffer med svag prognose

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 23:02  |  

Det amerikanske sociale medie Pinterest falder torsdag i eftermarkedet med hele 17,7 pct., da det nyligt børsnoterede selskab i sit første kvartalsregnskab skuffer med en meget let prognose.

Meldingen fra det sociale medie er, at det i hele regnskabsåret 2019 vil nå en omsætning i intervallet 1,06 til 1,08 mia. dollar, hvilket ligger under Wall Streets forventning om 1,09 mia. dollar.

Første kvartal var ellers en tand bedre end ventet på tallene.

Pinterest fik et justeret driftsunderskud, målt på EBITDA, på 38 mio. dollar, mens omsætningen landede på 202 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med et driftsminus på 42 mio. dollar og en omsætning på 201 mio. dollar.

- Pinterest leverede godt i første kvartal. Omsætningen steg 54 pct. på årsbasis til 202 mio. dollar og overgik 200 mio. dollar for andet kvartal i træk, siger Todd Morgenfeld, finansdirektør i Pinterest, i regnskabet.

Pinterest var før fremlæggelsen af sit første kvartalsregnskab som noteret aktie steget med 62 pct. siden debutten på børsen tidligere i april. Aktien blev indledningsvist noteret i 19,00 dollar, men sluttede torsdagens ordinære handel i 30,86 dollar.

- Investorernes reaktion udstiller misforholdet mellem en sektorførende prissætning og det indledende stadie, hvori selskabet forfølger gør-det-selv annoncer, internationalt salg og små virksomheder, kommenterer Bloomberg Intelligence kursfaldet i torsdagens eftermarked.

Pinterest kan betegnes som en digital scrapbog, hvor brugerne deler billeder, med fokus på mode og boligindretning.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Svenske Saab til tops i Europa efter forsvarsordre
17:06 Fredagens aktier: Aktiesalg sendte Torm baglæns mens Bavarian steg efter ny ansøgning
17:04 Fredagens obligationer: Inflationslettelse sendte renter lavere
16:19 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
15:49 Amerikansks aktivitetsindeks skuffer massivt med uventet fald
15:47 USA/åbning: Inflationstlettelse sender aktier op fra start - Gap stiger tocifret
15:03 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal: Holder døren åben for rentenedsættelser
14:51 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:47 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:42 Det amerikanske forbrug vokser en anelse mindre end ventet
14:39 Små aktiestigninger efter amerikanske inflationstal
14:35 Amerikansk kerneinflation lander på 2,8 pct. - helt som ventet
14:22 USA/tendens: Futures varsler rød åbning inden inflationstal kan ryste markedet
14:12 Mærsk stopper al pramsejlads på Rhinen efter forhøjet vandstand
13:29 Fragtrater er steget voldsomt siden de første angreb i Det Røde Hav - har sendt aktier i vejret
13:22 RTX: Topchef Peter Røpke fratræder - proces med at finde afløser igangsat
13:00 Valuta: Euro let styrket efter inflationstal
12:57 Zealand Pharma: Ekspertpanel anbefaler nødpen udlicenseret til Novo godkendt i EU
12:39 Mærsk får løftet kursmålet af Nykredit til 12.500 kr.
12:33 Europa/aktier: Svenske Saab i top efter forsvarsordre mens Flutter falder