Facebook og Google i konkurrencemyndighedernes søgelys

Udgivet den 03-06-2019  |  kl. 18:57  |  

To amerikanske myndigheder har indgået en aftale om hvem af dem, der skal efterforske de store teknologiselskaber Googles og Facebooks ageren på konkurrenceområdet.

Det skriver The Wall Street Journal mandag.

Aftalen mellem det amerikanske justitsministerium og Federal Trade Commission (FTC) betyder, at det bliver justitsministeriets konkurrencemyndigheder, der skal efterforske Google, mens Facebook eventuelt skal kigges efter i sømmene for "ulovlig monopolistisk praksis", som avisen betegner det, af FTC, der i forvejen undersøger Facebooks brud på privatlivet i forbindelse med datalækket til Cambridge Analytica.

Ifølge avisen er det endnu uvist, om FTC reelt vil indlede en undersøgelse af Facebook, men fredag aften erfarede flere medier, herunder The Wall Street Journal, Reuters og Bloomberg News, at justitsministeriet er i færd med at indlede en undersøgelse af Google.

- Opdelingen af jurisdiktionen over Big Tech er en del af, hvordan konkurrencemyndighederne vil undersøge vigtige spørgsmål relateret til, hvorledes en håndfuld giganter i Silicon Valley påvirker det konkurrencemæssige landskab, hedder det i The Wall Street Journal, som også kan fortælle, at FTC har retten til eventuelt at undersøge Amazon.

FTC har normalt området for detailhandel under sig, og i februar annoncerede myndigheden oprettelsen af en særlig task force med fokus på teknologi. Den nye enhed skal også se nærmere på tidligere myndighedsgodkendelser af opkøb, hvor de store har købt mulige konkurrenter op. Her er Facebooks opkøb af både Instagram og Whatsapp på radaren ifølge The Wall Street Journal.

Investorerne er mandag ikke glade for tanken om en mulig regulatorisk indgriben over for de to internetgiganter. Aktien i Googles moderselskab, Alphabet, falder med 6,8 pct., mens Facebook mister hele 7,5 pct. Også detailkæmpen Amazon påvirkes med et fald på 4,4 pct.

Mens kurserne denne mandag dratter, er der dog nogen, som ser med fortrøstning på lidt længere horisont.

- En potentiel opsplitning vil give Google en større iver for at tjene penge på sine platforme, give en bedre allokering af kapitalen og mere "operationel gennemsigtighed", som vil støtte en sum-of-the-parts vurdering, kommenterer analytiker Justin Post hos Bank of America-Merrill Lynch ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/aktier: Ejendomsaktier tyngede mens Bavarian toppede i næsten uændret Stoxx 600
17:21 H+H får skåret kursmålet med en femmer af ABG forud for regnskab
17:18 Markedsoversigt: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens renter steg
17:04 Mandagens aktier: Zealand og Vestas faldt mest i rødt C25 mens Bavarian fik revanche
17:02 Mandagens obligationer: Renter tikkede op på dag med fokus på taler
16:54 Trumps rådgivere åbner for tidligere centralbankdirektør som finansminister
16:27 Nvidias regnskab kan blive ugens begivenhed: Strateg stiller særligt skarpt på tre ting
15:44 USA/åbning: Tesla får flyvende start på ugen i ellers afdæmpet marked
14:42 Græsk ECB-medlem: Rentesænkning i december er nærmest stensikker
14:22 USA/tendens: Rolig start i vente på uge med fokus på Nvidia
14:08 Novo Nordisk lancerer Wegovy i Kina
14:07 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 1,6 pct. til 1756 point
13:35 Tesla fortsætter optur: Trump afsøger mulig lempelse af regler for selvkørende biler
13:16 Sønderslået AI-aktie stiger frem mod deadline for indsendelse af årsregnskab
12:48 Europa/aktier: Dansk selskab topper i lettere negativt Stoxx 600
12:46 Nordea fuldender opkøb af Danske Banks norske privatkunde- og private banking-forretning
12:36 Nvidia går rød dag i møde efter rygter om overophedning i ny chip
12:30 Spirit Airlines indgiver konkursbegæring
12:15 Obligationer/middag: Danske renter følger med udlandet op
11:39 Donald Trump udpeger "big tech"-kritiker til FCC-formandsposten