USA/middag: Generelt i fint humør - Nasdaq trælkkes ned af Netflix

Udgivet den 20-09-2019  |  kl. 19:05  |  

Det amerikanske aktiemarked åbner fredag med en positiv undertone. Kina har fredag trimmet sin etårige referencerente, og det er ifølge Reuters med til at skabe håb om, at centralbankerne er parate til at dæmpe de reelle effekter af handelskrigen mellem USA og Kina.

Det brede S&P 500-indeks stiger 0,1 pct. og er fortsat kun omkring 1 pct. fra at slå rekorden fra juli. Dow Jones-indekset ligger oppe med 0,2 pct., mens det teknologitunge Nasdaq-indeks falder 0,3 pct.

Med til at sende Nasdaq ned er et fald i Netflix på 5,9 pct. til 269,65 dollar. Det er det laveste niveau i ni måneder. Faldet skyldes, at analyseselskabet Evercore ISI har oplyst, at nylige data maler en usikkert billede af streamingtjenestens vækst i udenlandske kunder.

De amerikanske aktier indledte ellers ugen på hælene efter droneangrebet i Saudi-Arabien, men mandagens nedtur er indhentet, og S&P 500-indekset har set over de seneste fem børsdage ikke gjort meget væsen af sig.

Der kan igen ventes fokus på sonderende drøftelser mellem Kina og USA på handelsområdet. En kinesisk delegation er i USA for at spore sig ind på en dagsorden til et topmøde i oktober.

STORMAGASINKÆDE VENDER RUNDT

Blandt chipproducenter, der har lidt under handelskonflikten, falder Xilinx med omkring 5 pct. til 97,61 dollar efter at selskabets topchef Lorenzo Flores har meddelt, at han stopper. Meldingen har ifølge Reuters fået Bank of America til at sænke sin anbefaling af Xilinx til "neutral".

Den amerikanske stormagasinkæde J.C. Penney lægger an til god afslutning på ugen. Aktien stiger 14,7 pct. til 0,93 dollar efter store fald de seneste seks børsdage.

Stormagasingruppen er i færd med at forberede sig på forhandlinger med sine kreditorer med henblik på at reducere sin gældsbyrde forud for den vigtige julehandel. Det rapporterede Bloomberg News sent torsdag med henvisning til kilder med indblik i sagen.

Ifølge Bloomberg er J.C. Penneys rådgivere så langt i processen med nogle af kreditorerne, at de snart vil få adgang til selskabets bøger. Kreditorerne, der sidder på obligationer udstedt af J.C. Penney, har skubbet på for at få selskabet til forlænge løbetiden på dele af sin 4 mia. dollar store gæld, skriver Bloomberg.

FREMGANG TIL NOVO-RIVAL

Blandt medicinalaktierne stiger Novos amerikanske rival, Eli Lilly, med 1,9 pct. til 116,51 dollar. Selskabet fortæller fredag, at en komité under de europæiske sundhedsmyndigheder er kommet med en positiv anbefaling af en udvidet indlægsseddel for Lillys storsælgende diabetesmiddel Trulicity.

Komitéen maner, at indlægssedlen skal inkludere resultater fra et kardiovaskulært studie med navnet Rewind, som har vist en nedsættelse af risikoen for alvorlige hjerte-kar-relaterede hændelser (MACE) på 12 pct.

Trulicity er på GLP-1-markedet i konkurrence med Novos Victoza og Ozempic og er den amerikanske medicinalgigants bedst sælgende diabetesprodukt.

Også Merck går frem efter at selskabets midler Pifeltro og Delstrigohar fået godkendelse til anvendelse i visse voksne patienter med HIV-1. Aktien stiger 1,8 pct. til 85,47 dollar.

Som for Novo-aktierne i Danmark stiger Novo Nordisks ADR i USA efter meddelelsen fra de amerikanske sundhedsmyndigheder om, at selskabets diabetespille - oral Semaglutid - er blevet godkendt i USA.

I Danmarks steg aktien 2,6 pct., mens ADR'eren ligger 2 pct. højere fredag middag.

Oral Semaglutid vil blive markedsført under navnet Rybelsus. Det bliver det første GLP-1-middel i pilleform på det amerikanske marked. De øvrige GLP-1-midler på markedet, herunder Novo s Victoza og Ozempic, kommer begge i injektionsform.

 

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/aktier: Regnskaber og nøgletal drejde markedet i negativ regning
17:42 Harboes Bryggeri er ved at skumme over efter ny prognose: Aktien rammer 2017-niveau
17:23 Torsdagens obligationer: Urovækkende USA-tal trak ranten op
17:09 Torsdagens aktier: Kun NKT og Carlsberg klarede sig i plus da USA-tal forstærkede nedtur
17:03 Harboes Bryggeri kommer med tidlig prognose: Ser mulighed for øget indtjening i 2024/25
16:34 Amerikansk medicinalkæmpe varsler nedskæringer - aktien falder til 2019-niveau
16:10 Flere bolighandler nærmer sig i USA
15:53 USA/åbning: Mismod på forhånd og nøgletal gjorde det hele meget værre
15:32 Investeringsstrateg: Tal fra USA kan næsten ikke være dårligere for aktier
15:08 Amerikanske renter i vejret efter uventet høj inflationsindikator
15:05 Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990
15:01 Økonom ser amerikansk vækst bremse op - måske nok til rentenedsættelse i efteråret
14:49 Aktienedtur accelererer efter amerikanske nøgletal
14:34 Amerikansk økonomi vokser mindre end ventet
14:27 USA/tendens: Mismod frem mod åbning efter Meta-skuffelse
13:55 Mærsk-rederi før udskillelse: Vi skal være en aktie med markant udbytte
13:37 Svenske Alfa Laval er flyvende efter bedre end ventet ordrenindgang
13:22 Europa/aktier: Regnskabsnyt styrer markederne i minus
12:54 Vestas-konkurrenten GE Vernova får ordredyk på 40 pct. i første kvartal
12:29 Ringkjøbing LB's kundebase og udlånsoverskud afbøder rentemodvind, mener Danske