Her kan du bo i hus med en særlig historie

Kongevejen 256, 3070 Snekkersten. Foto: EDC Poul Erik Bech
Hvis vægge kunne tale, kunne de i flere tilfælde berette om spændende begivenheder, som har fundet sted i flere af de aktuelt udbudte ejendomme på det danske boligmarked.
Blandt de mere end 60.000 boliger, der i øjeblikket er til salg, rummer flere en lidt anderledes forhistorie end den gængse fortælling om det danske familieliv. Kender man til forhistorien, er der i hvert fald materiale til den første middagssamtale med vennerne, når man er flyttet ind i sin nye bolig.
I Snekkersten i Nordsjælland finder man for eksempel Dutrupgard. Den 880 kvadratmeter store ejendom har tidligere fungeret som kur og rekreationssted for en række kendte personer i det danske kultur- og samfundsliv.
Kongevejen 256, Rørtang, 3070 Snekkersten
Kontantpris: 11.695.000 kr.
Vær.: 19
M²-pris: 25.989 kr.
Se bolig
På disse kvadratmeter er batterierne hos mange kreative personer blevet ladet op, og måske historien kan inspirere de nye ejere til at slippe de kreative kræfter løs.
Slagteren i tidslommen
Er du typen, der kan se charmen i de retro rammer, er der mulighed for at træde ind i en ægte tidslomme i Kettinge på Lolland. Her er byens gamle slagterforretning nemlig sat til salg.
Nyvej 19, 4892 Kettinge
Kontantpris: 295.000 kr.
Vær.: 11
M²-pris: 2.323 kr.
Se bolig
Mellem disse vægge er der med garanti blevet langet mange kilo fars over disken, som igennem årene har mættet mange munde i landsbyen.
Hjem for byens fattige
Et sted, hvor der tidligere ikke er blevet serveret overdådige måltider, er i den aktuelt udbudte ejendom på Sønderborgvej 152 i Aabenraa.
Sønderborgvej 152, Tumbøl, 6200 Aabenraa
Kontantpris: 1.995.000 kr.
Vær.: 9
M²-pris: 4.672 kr.
Se bolig
Det idylliske landsted, som i dag emmer af fred og ro, har nemlig tidligere fungeret som fattiggård for områdets fattige og tiggere. Husets historie går helt tilbage til 1853, og det er også nævnt i flere historiebøger.
Liebhaveri på badehotellet
Anderledes har det været for de besøgende på Klintevej 10A i Faxe Ladeplads. I denne ejendom er der omvendt blevet kræset helt anderledes for husets gæster.
Klintevej 10A, 2., 4654 Faxe Ladeplads
Kontantpris: 1.695.000 kr.
Vær.: 3
M²-pris: 19.261 kr.
Se bolig
Her er det nemlig det gamle badehotel "Æblely", der er blevet lavet om til moderne ejerlejligheder. Flere af detaljerne fra tiden som badehotel er bevaret, og med den 88 kvadratmeter store liebhaver-lejlighed får man selvfølgelig også havudsigt til Østersøen.
Journalistens barndomshjem
Og nu hvor vi er ved liebhaveri, så er der også mulighed for at få en bolig i denne kategori i Viborg, som samtidig rummer en speciel historie.
På Sct. Knuds Vej 5 i Viborg kan du nemlig købe en herskabelig villa, og i salgsmaterialet står det angivet, at ejendommen var journalist og forfatter, Jens Nauntoftes, barndomshjem.
Sct. Knuds Vej 5, 8800 Viborg
Kontantpris: 7.400.000 kr.
Vær.: 17
M²-pris: 19.786 kr.
Se bolig
Da boligen i sin tid blev opført, var det som privatbolig for landinspektør Nauntofte, som altså var Jens Nauntoftes far. Men boligen rummer endnu mere historie, for siden har der igennem 25 år været drevet børnepension på stedet.
Tags: Bolig❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›