USA: Fed-chef ser tegn på at farten går af økonomien

Udgivet den 02-10-2019  |  kl. 18:37  |  

Chefen for den amerikanske centralbanks afdeling i New York, John Williams, ser tegn op, at økonomien er begyndt at tabe fart.

Det siger Williams, der har stemmeret i den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité, FOMC, under en tale i San Diego ifølge Bloomberg News.

Meldingen kommer, efter at amerikanske nøgletal har skuffet i de seneste dage. Den amerikanske centralbank sænkede da også renten for et par uger siden for at imødegå en svækkelse af økonomien blandt andet som følge af handelskrigen med Kina.

- Vi har set tegn på, at økonomien taber nogen fart. Vi ønsker at positionere pengepolitikken, så den holder væksten i økonomien på et bæredygtigt niveau, siger Williams ifølge Bloomberg.

Han fortæller desuden, at han holder et vågent øje med det helt korte pengemarked, efter at netop New York Fed for omkring to uger siden måtte gribe ind og stille rigelig likviditet til rådighed for bankerne, da de korte dag til dag renter bankerne i mellem galopperede i vejret.

Ifølge Williams er banken i færd med at analysere, hvad der præcis skete og hvilke redskaber, banken skal tage i brug i lignende tilfælde i fremtiden.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne
10:39 GN stiger for sjette dag i træk: Jyske Bank peger på fravær af toldsatser mod Kina
09:25 Verdens ældste bank lægger milliardbud på Mediobanca
09:15 Aktier/åbning: Positiv åbning inden vigtige nøgletal
09:10 Svenske Ericsson sendes i bund: Indtjeningen skuffede i fjerde kvartal
08:46 Obligationer/åbning: Afventende åbning inden vigtige nøgletal
08:22 Britisk modehus slap med nådig tilbagegang i tredje kvartal
08:15 Aktier/tendens: Positiv åbning i vente - flere sænkede kursmål
08:09 Genmab får sakset 15 pct. af kursmålet hos amerikansk børshus
08:08 Vigtigt rateindeks for Mærsk falder for tredje uge i træk