Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple

Udgivet den 24-01-2025  |  kl. 10:57  |  

Næste uge rammer en sand byge af amerikanske regnskaber, hvor 99 af de 500 selskaber, der udgør det brede S&P 500, aflægger tal.

Selskaberne svarer til 30 pct. af indeksets samlede værdi, og derfor vil regnskaberne få stor betydning for aktiemarkedet den kommende uge.

Det vurderer Natalia Setlak, seniorstrateg i Danske Bank, som kalder regnskabssæsonens travleste uge for "sandhedens øjeblik".

- Vi står på tærsklen til den skelsættende uge i regnskabssæsonen, skriver seniorstrategen i en kommentar fredag.

Blandt de mange regnskabsaktuelle selskaber aflægger fem af de syv selskaber, der udgør "magnificent seven", tal. Det drejer sig om Tesla, Microsoft og Meta onsdag, mens Amazon og Apple lander med sine regnskaber dagen efter.

De fem selskaber alene udgør 20 pct. af det samlede amerikanske aktiemarked.

- Deres regnskaber kan skabe store udsving, hvis de overrasker på den ene eller den anden side relativt til investorernes forventninger, skriver Natalia Setlak, som dog også forventer, at selskaberne atter vil overgå forventningerne.

- Vi forventer, at regnskaberne generelt vil fortsætte med at understøtte den positive stemning på aktiemarkedet, skriver seniorstrategen.

Natalia Setlak påpeger dog, at forskellen i væksten mellem "magnificent seven" og de øvrige S&P 500-selskaber forventes at blive mindre. Fra Danske Bank lyder anbefalingen derfor, at man som investor eksponerer sig mod det bredere amerikanske aktiemarked.

- De mindre amerikanske selskaber er relativt billigt prissat i forhold til de store, og de kan derfor tiltrække betydelige kapitalstrømme fremover, hvis indtjeningsvæksten fortsætter med at stige i denne del af markedet, skriver Natalia Setlak.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:55 Tørlastindeks stiger for anden dag i træk
13:46 Store amerikanske virksomheder søger forretning med Musk
13:41 USA/tendens: Wall Street rammes af tolduro og truslen om global handelskrig
13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme
08:24 Aktier/tendens: Trumps toldkrig trækker tænder ud - futures er farvet røde
08:16 Danske Bank får løftet kursmålet af Jyske Bank inden regnskab
07:26 Obligationer/tendens: Markedet skal fordøje Trumps toldkrig
07:23 Solars kursmål sænkes hos Carnegie