Flere positive handelspip - Kudlow ser mulig aflysning af decembertold

Udgivet den 21-10-2019  |  kl. 20:15  |  

Mandag kan investorerne noterer sig flere små positive nyheder omkring handelskrigen mellem Kina og USA.

Den amerikanske præsidents øverste økonomiske rådgiver, Larry Kudlow, har mandag på Fox Business Network åbnet op for, at de varslede toldforhøjelser på kinesiske varer til midten af december måske annulleres, skriver Bloomberg News.

Kudlow fortalte således til tv-seerne, at præsident Trump til december vil træffe beslutning, og at sandsynligheden for, at præsidenten vil vælge at droppe de øgede toldsatser, stiger, hvis handelssamtalerne går godt.

I weekenden var der også positivt nyt fra den kinesiske lejr, da landets topforhandler, vicepremierminister Liu He, meldte optimistisk ud.

- Kina og USA har gjort substantielle fremskridt i mange aspekter og lagt et vigtigt fundament for en første fase-aftale, sagde Liu i forbindelse med en konference i byen Nanchang.

Ministeren gentog også, at Kina er parat til at arbejde sammen med USA for at adressere andre vigtige bekymringer i handelsforholdet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, oplyste desuden fredag, at han forventer, at han sammen med Kinas præsident, Xi Jinping, vil kunne underskrive den delvise handelsaftale med Kina, som han annoncerede forrige fredag, på det kommende Apec-møde i Chile den 16. og 17. november.

- Jeg tror, den meget let vil blive underskrevet, forhåbentlig på topmødet i Chile, hvor præsident Xi og jeg begge vil være tilstede, sagde Donald Trump fredag til journalister ved Det Hvide Hus, ifølge Reuters.

- Vi arbejder rigtig godt sammen med Kina. En masse gode ting sker.

Om det lige bliver i november eller senere, er dog ikke så vigtigt, vurderede Wilbur Ross, den amerikanske handelsrepræsentant, som er Trumps topforhandler i spørgsmålet, mandag.

- Det skal være den rette aftale, og det behøver ikke være i november. Det er mere kritisk, at det bliver en rigtig aftale, end hvornår den kommer, sagde Ross til Fox Business Network, ifølge Reuters.

- Nøglen er at få det hele, som vi skriver unde på, rigtigt. Det er det vigtige element. Det er det, præsidenten er bundet til. Om det er den ene dag eller den anden dag, er måske interessant for medierne, men det er ikke det reelle spil.

Den delvise handelsaftale, som blev nået sidste fredag i Washington, betyder, at planlagte toldforhøjelser på kinesiske varer i sidste uge ikke trådte i kraft. Her var planen, at tolden på varer for 250 mia. dollar skulle løftes til 30 pct. fra 25 pct.

Til gengæld vil Kina øge sine indkøb af amerikanske landbrugsvarer betydeligt, for mellem 40 og 50 mia. dollar, fortalte USA's præsident Donald Trump, ligesom Kina vil give indrømmelser på området for intellektuel ophavsret, inden for finansielle tjenester og på valutaområdet.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Kina❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina