Snap overrasker på brugertallet - skuffer på prognosetallene
Amerikanske Snap, som ejer den sociale medieapp Snapchat, har med sit regnskab for tredje kvartal overrasket investorerne positivt med flere daglige brugere end ventet. Prognosen for fjerde kvartal ligger også over konsensus.
Derimod halter guidance for de finansielle tal efter konsensus. Aktien falder med 4,0 pct. i eftermarkedet.
I tredje kvartal havde Snap 210 mio. daglige brugere mod ventede 206,1 mio. daglige brugere, ifølge Bloomberg News.
Det tal ses vokse i det igangværende fjerde kvartal til intervallet mellem 214 og 215 mio. daglige brugere, mens analytikerne her på forhånd regnede med 208,1 mio. daglige brugere.
Snap regner samtidig med at nå en omsætning på 540 til 560 mio. dollar i fjerde kvartal, mens driftsresultatet ses ende imellem 0 og 20 mio. dollar. Til sammenligning regner Wall Street med 557 mio. dollar på toplinjen og et driftsresultat på 13 mio. dollar.
Snao kom gennem sit tredje kvartal med et justeret underskud per aktie på 4 cent, mens omsætningen landede på 446 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på minus 5 cent og en omsætning på 438 mio. dollar.
/ritzau/FINANS
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›