Genmab/Sydbank: Både kvartalstal og ny prognose bedre end ventet

Udgivet den 06-11-2019  |  kl. 17:44  |  

Biotekselskabet Genmab opjusterede onsdag efter børsmarkedets lukning sine forventninger til 2019. Det kom ikke som den store overraskelse, at en højere dollarkurs har hjulpet koncernen på både top- og bund, men blandt andet flere milepælsbetalinger betyder, at den nye prognose er over konsensus, ligesom indtjeningen i tredje kvartal også er højere end ventet.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank.

- Det mest interessante og opløftende er opjusteringen med 300 mio. kr på toppen, som afspejler, at selskabet indregner en højere dollarkurs over for danske kr., end man hidtil har gjort. Og det løfter også forventningen til driftsresultatet for året, siger analytikeren.

Den stærkere dollarkurs var dog ikke en nogen overraskelse.

- Ikke desto mindre ligger den nye guidance lidt over, hvad der er ventet i markedet, og det er selvfølgelig positivt, vurderer analytikeren.

Søren Løntoft Hansen peger også på, at de realiserede tal for tredje kvartal var stærkere end ventet. Sydbanks analytiker fremhæver, at der er lidt flere milepælsbetalinger end ventet, højere valutakursomregning end forudset, ligesom refusionsbetalingerne lå over det spåede niveau.

- Omsætningen i tredje kvartal er derfor bedre end ventet, og til trods for kraftigt stigende omkostninger til forskning og udvikling er indtjeningen højere end ventet.

Og med de realiserede tal og den nye prognose in mente regner Søren Løntoft Hansen med, at Genmabs aktie skal belønnes.

- Man skal altid være varsom med at spå om, hvor begejstret investorerne bliver for en opdatering baseret mest på valuta, men jeg tror, investorerne vil bifalde regnskabet fra Genmab med en kursstigning.

Sydbanks analytiker understreger dog, at tallene for tredje kvartal ellers ikke indeholdt mange nyheder, og at det var ventet.

Efter fremlæggelsen af regnskabet af tredje kvartal regner Søren Løntoft Hansen med, at fokus de kommende kvartaler vil være på nyheder fra pipelinen. Her ser analytikeren frem mod de mange datafremlæggelser på ASH-konferencen i USA til december, herunder især nyt fra fase 1/2-studiet medDuobody-CD3xCD20 mod non-Hodgkins lymfoma.

- Noget af det, som skal drive kursen, er specielt synliggørelsen af værdierne for Genmabs tidlige forskningsprojekter, og der hæfter jeg mig ved data som præsenteres på ASH på Duobody-CD3xCD20 i non-Hodgkins lymfoma. Det bliver interessant at se på de data, lyder det fra Sydbanks analytiker.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:11 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked - KORR
17:55 Europa/aktier: Luksus og teknologi i dominerende rolle
17:27 Torsdagens obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving - KORR
17:09 Torsdagens aktier: Sur dag for Mærsk, de grønne, og ISS i negativt marked
17:06 Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter små udsving
16:38 Feds Waller signalerer mulighed for rentenedsættelse i første halvår
16:04 Britisk lagerhotel falder markant: Analytikere ser fortsat pres på indtjeningen
15:49 Apple må se sig overhalet i Kina: Er nu kun treer målt på markedsandele i mobilsegmentet
15:47 USA/åbning: Nølende fremgang i den indledende handel
14:44 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker massivt: Optimismen er stor inden Trumps indsættelse
14:15 Morgan Stanley leverer større indtægter end ventet og stiger i formarkedet
13:55 Luksusaktier i fuldt firspring i Europa efter godt nyt fra gigant
13:39 USA/tendens: Nølende fremgang på Wall Street
12:49 Supermarkedskæden Target opjusterer salgsforventningerne efter stærkt julesalg
12:39 Europa/aktier: I fortsat fremgang drevet af luksus og teknologi
12:33 BP siger farvel til flere tusinde i spareforsøg - flere spareøvelser er på vej
12:03 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse fra partner: Britisk storbank hælder til positivt udfald
11:56 Obligationer/middag: Stille rente efter markant dyk onsdag
11:43 Aktier/middag: Våbenhvile giver negativ uro for Mærsk
11:34 Mærsk: Prisen på containerfragt falder efter tre uger med fremgang