Mandagens aviser med Mærsk, TDC og Simcorp

Udgivet den 18-11-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

RANGVID SKAL RYDDE OP I BANKERS ALT FOR HØJE GÆT PÅ AFKAST

Et råd med CBS-professor Jesper Rangvid i spidsen skal sætte en stopper for bankernes urealistiske høje forventninger til afkast. Det er bankerne selv, der i forlængelse af Danske Banks Flexinvest-sag, har bedt professoren om at skabe rene linjer med nye fælles prognoser for afkast. (Forside, side 6-7)

MÆRSK FINDER DET SVÆRT AT VÆRE OPTIMIST OMKRING GLOBAL VÆKST

2020 ser ud til at blive et år med lav vækst og risiko for recession. Det frygter Mærsks topchef, der bakkes op af rivalen Hapag-Lloyd. (Side 8)

NOVO-EJER VIL FINANSIERE AFSPORET BØRSKANDIDAT

Planen om at børsnotere sårplejeselskabet Reapplix inden nytår holdt ikke. Novo Seeds melder sig klar med penge til at finansiere selskabets vækstplan. (Side 10)

MINUSRENTER ER KOMMET FOR AT BLIVE

Lave renter skyldes grundlæggende forhold, og derfor skal investorer vænne sig til dem og til lavere afkast, lyder budskabet fra obligationschef. (Side 20-21)

SIMCORPS KURSRIDT BLEV FORLÆNGET

Softwareselskabet Simcorp slog endnu en gang kursrekord, da aktien fredag lukkede i kurs 685 kr. efter en stigning på 3 pct. )Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSK TOPSKAT SÆTTER TIDLIGST IND I NORDEN

Der er lettet på topskatten herhjemme, men trods det sætter topskatten ind tidligere i Danmark end i både Finland, Norge og Sverige. - den position bliver styrket i det nye år. (Forside, side 4-5)

DERFOR BLIVER DANSKE BANK TILGIVET FØR MACQUARIE

Danske Bank gik bodsgang efter hvidvasksagen, og nu følger australske Macquarie trop efter udbytteskandalen. For objektivitetens skyld kan man forsøge sig med antagelsen, at Danske Bank og Macquarie er skyldige i lige store synder. Alligevel er der kun én konklusion, nemlig at Danske Bank bliver tilgivet længe før Macquarie. (Side 2)

DISCOVERY-RABAT KAN BLIVE UDSTRAKT HÅND TIL YOUSEE I TV-KRIGEN

Discovery Networks sætter prisen på sin Dplaystreamingtjeneste med bl.a. sport ned med over 40 pct. i et halvt år. Manøvren kan betyde, at flere kunder vælger at blive hos TDC. Måske med en mindre TV-pakke. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

EU-STRAMNING BLIVER DYR FOR BANKERNE

Finanssektoren undervurderer groft de strammede regler for investeringsrådgivning, advarer Kim Asger Olsen, specialist i EU og investeringsområdet. (Forside, side 6-7)

BAVARIAN NORDIC KØBER FAST GRUND UNDER FØDDERNE

Med købet af to allerede markedsførte vacciner har Bavarian Nordic udsigt til løbende overskud på driften. Det skaber tryghed, men det er aktionærerne selv, der betaler pengene. Nu er det op til selskabet at bevise, at man faktisk kan få en merværdi ud af de to vacciner. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked