Chr. Hansen sender 125 mio. euro i aktionærernes lommer

Udgivet den 27-11-2019  |  kl. 20:17  |  

Chr. Hansen har onsdag afholdt generalforsamling i Hørsholm, og her blev et udbytte på 7,07 kr. per aktie vedtaget, hvilket aktionærerne kan se frem til at modtage på kontoen i starten af næste uge.

Allerede i morgen, torsdag, bliver aktien handlet uden retten til det pågældende udbytte, hvilket kan lægge lidt pres på aktien fra åbningen torsdag.

Udbyttebetalingen svarer samlet til 125 mio. euro - eller rundt regnet 930 mio. kr. - hvilket udgør halvdelen af ingredienskoncernens overskud i regnskabsåret 2018/19, som blev offentliggjort i oktober.

I regnskabet fra oktober, hvor udbyttet blev foreslået, blev det også nævnt, at bestyrelsen vil overveje muligheder for distribution af overskydende penge i 2019/20 - dog under hensyntagen til fortsat opretholdelse af en meget stærk finansiel position.

Aktien i Chr. Hansen faldt onsdag 0,2 pct. til 517,80 kr. - og i 2019 er den faldet 9,3 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse