NEW Zealand: Fem omkommet og otte savnes efter vulkanudbrud

Udgivet den 09-12-2019  |  kl. 19:49  |  

Ved rekognosceringsflyvninger over den newzealandske vulkanø White Island er der ikke set overlevende efter mandagens vulkanudbrud, siger politiet.

New Zealands politi siger ved et pressemøde, at 31 personer er indlagt på hospitaler, mens fem er omkommet, og otte er savnet efter vulkanudbruddet på White Island.

Det menes, at der var 44 personer mennesker på den ubeboede ø, da udbruddet skete. En del af dem, der blev reddet, har alvorlige forbrændinger.

Politiet mener, at alle, der overlevede, blev evakueret.

Redningsmandskab har været ude af stand til at foretage en grundig eftersøgning på øen på grund af fare for nye udbrud. Desuden er natten faldet på.

Turister blev set gå inde i krateret på vulkanen på White Island, umiddelbart før udbruddet skete.

Det lykkedes redningsmandskab at evakuere 23 personer fra øen, efter at vulkanen gik i udbrud.

Både politiets helikopter, redningshelikoptere og andre helikoptere har foretaget overflyvninger over øen siden udbruddet.

- Baseret på de oplysninger, som vi har, så tror vi ikke, at der er nogen overlevende på øen, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.

Det skriver New Zealand Herald.

Vulkanen gik i udbrud mandag eftermiddag klokken 14.11 lokal tid, da en stor askesky rejste sig over White Island.

Myndighederne arbejder stadig på at identificere ofrene.

- En stor del af dem, der blev fanget på øen, er australiere, oplyser australske regeringskilder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der er ingen meldinger om danskere i området, meddeler Udenrigsministeriets Borgerservice.

Omkring 30 af de involverede menes at have været passagerer på krydstogtskibet Ovation of the Sea, der var på dagstur i området.

White Island ligger omkring 50 kilometer ud fra kysten på New Zealands nordø og er et yndet turistmål.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, kom mandag til den nærtliggende by Whakatane.

- Jeg ved, at mange af dem, der har pårørende på eller omkring øen, vil være bekymrede. Jeg kan forsikre dem om, at politiet gør alt, hvad de kan, siger hun.

/ritzau/Reuters

Ritzau

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg