Tirsdagens internationale avisuddrag med Amazon, Boeing og Huawei

Udgivet den 10-12-2019  |  kl. 08:31  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)

MORGAN STANLEY SKÆRER 1500 ARBEJDSPLADSER GLOBALT

Morgan Stanley sløjfer 1500 stillinger svarende til omkring 2,5 pct. af den globale medarbejderstab. Det skyldes blandt andet, at Wall Street viser tegn på et usikkert 2020. (MORGAN STANLEY TO CUT 1,500 JOBS WORLDWIDE)

AFRIKANSK E-HANDEL VIRKSOMHED FORLADER ENDNU ET LAND

Den panafrikanske e-handelsvirksomhed Jumia forlader markedet i Rwanda, efter at virksomheden kun få uger forinden forlod Cameroun og Tanzania. Jumia har været nødsaget til store besparelser, efter at virksomhedens aktiekurs er faldet med næsten 90 pct. sammenlignet med spidsværdien i forbindelse med børsnoteringen på Wall Street i april. (AFRICAN ECOMMERCE GROUP JUMIA EXITS THIRD COUNTRY)

DEUTSCHE BANK VIL SKÆRE 100 MIO. EURO I OMKOSTNINGER

Deutsche Bank planlægger at reducere omkostningerne med 100 mio. euro ved at strømline virksomhedsstrukturen i sin tyske detailbank. (DEUTSCHE TO CUT €100M FROM DOMESTIC RETAIL BANKING UNIT)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

MCAFEE OVERVEJER OPKØB AF NORTONLIFELOCK

Flere selskaber overvejer i øjeblikket at slå sig sammen med softwareselskabet Nortonlifelock, som er værdisat til 16 mia. dollar. En af de mest seriøse bejlere er det Intel-ejede antivirusselskab Mcafee. (MCAFEE CONSIDERING A COMBINATION WITH NORTONLIFELOCK)

STORE MEDICINALFIRMAER INTENSIVERER FOKUS PÅ KRÆFTBEHANDLING

To af verdens største medicinalselskaber Merck og Sanofi indgik mandag milliardhandler for at styrke sine aktiviteter i det konkurrencetunge marked for kræftbehandling. Merck opkøbte Arqule for omkring 2,7 mia. dollar, mens Sanofi overtog Synthorx for 2,5 mia. dollar. (BIG DRUGMAKERS PUSH DEEPER INTO CANCER TREATMENT)

KONGRESSEN VIL FORBYDE KINESISKE BUSSER OG JERNBANEVOGNE

Den amerikanske kongres vil i et nyt forsvarsudspil forbyde køb af kinesiske busser og jernbanevogne. Udspillet kommer i en tid, hvor Trump-administrationen forsøger at nå til enighed om en handelsaftale med Kina. (CONGRESS WANTS TO BAN CHINESE BUSES, RAILCARS IN DEFENSE BILL)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

BOEING-WHISTLEBLOWER: PRODUKTIONEN AF 737 MAX-FLYTYPEN VAR FYLDT MED FEJL

Ed Pierson, der tidligere var en del af direktionen hos flyproducenten Boeing, fortæller, at fejl i produktionen kan have ført til to flystyrt. Ed Pierson skal vidne i Kongressen onsdag. (BOEING 737 MAX WAS PLAGUED WITH PRODUCTION PROBLEMS, WHISTLE-BLOWER SAYS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK)

INTERNETBROWSEREN MOZILLA FIREFOX KÆMPER FOR NETTETS FREMTID

Google Chromes konkurrent Mozilla Firefox forsøger at lave et comeback og vise selskabets dedikation til privatliv på internettet. (FIREFOX'S FIGHT FOR THE FUTURE OF THE WEB)

STORBRITANNIENS ARBEJDSGIVERE SÆTTER ANSÆTTELSER PÅ PAUSE

Arbejdsgivere i Storbritannien stopper midlertidigt nye ansættelser ifølge en undersøgelse af arbejdsmarkedet, som viser, at efterspørgslen på ny arbejdskraft falder til det laveste i syv år. (UK EMPLOYERS 'PAUSE' JOB HIRING AS DEMAND FALLS TO SEVEN-YEAR LOW)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK)

AMAZON ANKLAGER DONALD TRUMP FOR PERSONLIGT AT FORHINDRE 10 MIA. DOLLAR-STOR KONTRAKT

Amazon anklager den amerikanske præsident, Donald Trump, for personligt at stille sig i vejen for, at Amazon kunne skrive under på Jedi-kontrakten. Årsagen skulle angiveligt være, at Donald Trump ikke bryder sig om selskabets topchef, Jeff Bezoz. (AMAZON CLAIMS TRUMP PERSONALLY PRESSURED THE PENTAGON TO DENY IT A $10BN CLOUD CONTRACT)

SKABERNE AF MODEKÆDEN BOOHOO SÆLGER AKTIER FOR 150 MIO. PUND

Stifterne af Boohoo, Mahmud Kamani og Carol Kane, har tilsammen solgt 50 mio. aktier til en samlet kursværdi af 142,5 mio. pund. Det svarer til cirka 1,2 mia. kr. (FOUNDERS OF FASHION CHAIN BOOHO MAKE £150M FROM SHARE SALE)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

HUAWEI FORTSÆTTER MED AT BRUGE ANDROID PÅ NYE TELEFONER

Den kinesiske teknologigigant Huawei har oplyst, at selskabet vil fortsætte med at bruge android til sine nye smartphones og tablets trods at selskabet har fået forbud i USA.

(HUAWEI TO STICK WITH ANDROID FOR NEW PHONES BUT ROLL OUT HARMONYOS TO MORE PRODUCTS)

/ritzau/FINANS

Lærke Lehmann Raschat

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP
10:13 Boozt får købsanbefaling hos europæisk børshus efter regnskab
09:31 Philips-aktier banker op efter amerikansk milliardforlig om søvnapnømaskiner
09:09 Aktier/åbning: Mærsk trækker C25-indekset i grønt på ny efter løftet anbefaling
08:55 GHS' underskud voksede i første kvartal trods stigende omsætning
08:53 Obligationer/åbning: Renterne falder en smule fra start i positivt marked
08:34 Kriseramte Atos frasælger dele af forretningen til den franske stat
08:25 Aktier/tendens: Mærsk igen i fokus før ny positiv start
08:00 Sundhedsudgifterne faldt med 2 pct i 2023