USA/T-bond: Renten steg i takt med risikovilligheden

Udgivet den 30-12-2019  |  kl. 06:32  |  

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation lå ved slutningen af fredagens amerikanske obligationshandel 2 basispoint lavere i 1,88 pct., efter at den på et tidspunkt - omkring dansk lukketid - var nede i 1,87 pct.

Det skete i svag handel med mange investorer på ferie i anledning af jul og nytår. Mandag morgen i asiatisk handel ligger renten på papiret næsten uændret i knap 1,88 pct.

Fredagens rentefald fulgte en uge med højere rente med test af niveauer op til 1,95 pct., efter at renten ved månedens begyndelse lå på 1,69 pct. Men ved de 1,95 pct. fandt obligationen støtte, og det åbnede ifølge Reuters for nye køb af obligationer og rentefaldet til fredagens niveau.

Det antages derudover, at opkøb for at balancere porteføljen frem mod årsskiftet har hjulpet efterspørgslen efter obligationer på vej.

Faldet i den tiårige rente reducerede rentespændet mellem den tiårige og den toårige rente ud til 28 basispoint, efter at spændet toppede på 31 point den 19 december, hvor rentekurven nåede sit stejleste niveau siden oktober 2018.

Fredagens rentebevægelse fulgte indledningsvist en svag stigning i aktiemarkedet, der var stimuleret af opløftende kinesiske data for indtjening i industrisektoren, som i november tog det største spring i otte måneder. Indtjeningen steg 5,4 pct. fra samme tidspunkt et år tidligere i forlængelse af et fald i de senest tre måneder, hvilket ifølge nyhedsbureauet Reuters signalerer robusthed i den globale økonomi.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Stort indeks sætter skidt punktum for den værste aktiemåned i et år
17:08 Torsdagens aktier: Mærsk anførte stærk regnskabstrio - C25 faldt på ny
17:05 Torsdagens obligationer: Tiårig rente flirtede med højeste niveau i næsten to måneder
16:44 Netcompany får løftet kursmålet til 365 kr. fra 345 kr. af Carnegie
16:17 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
15:28 Mærsk-aktie sendes op: Aktierådgiver peger på udsigt til at genoverveje aktietilbagekøb
14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina