Kilder: USA sender tusinder af soldater til Mellemøsten

Udgivet den 03-01-2020  |  kl. 19:49  |  

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har godkendt indsættelse af omkring 3000 ekstra soldater i Mellemøsten.

Det oplyser forsvarskilder til nyhedsbureauet Reuters og tv-stationerne CNN og NBC News.

De ekstra soldater er en sikkerhedsforanstaltning i lyset af den øgede trussel mod amerikanske soldater i regionen, siger kilderne.

Fredag foretog USA et droneangreb, der dræbte den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

Soleimani blev af mange anset for at være den mest indflydelsesrige leder i Iran næstefter ayatollah Ali Khamenei.

Iran har advaret om, at der vil komme en hævnreaktion efter drabet på den indflydelsesrige general.

Soleimani ses som hoveddrivkraften bag Irans bestræbelser på at øge landets indflydelse i regionen.

Drabet på ham betegnes som en dramatisk optrapning af situationen, og det skaber yderligere spændinger i det i forvejen konfliktfyldte forhold mellem USA og Iran.

Kilder i Pentagon siger imidlertid til NBC News, at de omkring 3000 soldater ikke udsendes som reaktion på drabet på Soleimani.

Det kommer derimod efter, at tusinder af mennesker, flere med bånd til en iranskstøttet milits, belejrede USA's ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad, i sidste uge.

I forbindelse med disse uroligheder sendte USA omkring 750 soldater ekstra til sine baser i Kuwait tidligere på ugen.

Den kommende forstærkning udgøres af resten af en brigade, der kan indsættes med kort varsel, skriver CNN.

Amerikanske embedsmænd varslede tidligere på ugen til Reuters, at flere tusinde soldater kunne blive sendt til regionen for at slutte sig til de første 750 soldater.

Ifølge NBC News' kilder skal de omtrent 3000 ekstra soldater blive i regionen i to måneder. Nogle vil blive indsat i Irak, andre i Kuwait.

Siden maj har USA sendt omkring 14.000 ekstra soldater til Mellemøsten, skriver Reuters.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP