Torsdagens danske avisuddrag med SAS, Torm og corona

Udgivet den 12-03-2020  |  kl. 07:20  |  

BØRSEN

BANKER KOMMER MED OPRÅB: HAR BRUG FOR NØDHJÆLP

Bankerne er uenige med erhvervsminister Simon Kollerup, der ikke mener, at de danske banker har brug for hjælp til at håndtere de udfordringer, der følger med udbredelsen af coronavirusset. Finans Danmark ser gerne, at der kommer en klar melding fra Finanstilsynet om, at det vil udvise fleksibilitet i sin praksis og gå i dialog med bankerne.(Forside, side 10)

SAS ARBEJDER FOR AT INDDÆMME CORONA-EFFEKT

Flyselskabet SAS arbejder på højtryk for at minimere de økonomiske konsekvenser af udbredelsen af coronavirusset, som allerede har ført til midlertidig nedlukning af en række ruter og suspenderede forventninger. Ifølge SAS' driftsdirektør kan det ikke udelukkes, at nogle i industrien må lade livet som følge af udfordringerne. (side 8)

ECB-CHEF ER I FARE FOR "FEJLTAGELSE"

Torsdag fortæller Den Europæiske Centralbank, ECB, som den sidste af verdens store centralbanker, hvilke greb den vil bruge for at undgå, at EU havner i en dyb recession som følge af konsekvenserne af coronavirusset. (side 11)

DANSKE BANK VIL HAVE AKTIONÆRER TIL AT BLIVE HJEMME

Danske Bank opfordrer aktionærerne til at blive hjemme fra generalforsamlingen den 17. marts og i stedet følge med på nettet. Det sker for at mindske risikoen for spredning af coronavirusset. Samtidig vil det være en stærkt reduceret ledergruppe, der møder op til generalforsamlingen. (side 13)

FIRMAER HAR INGEN FORSIKRINGSDÆKNING FOR CORONATAB

De danske virksomheder vil som udgangspunkt ikke være dækket af driftstab i forbindelse med konsekvenserne af coronavirusset i de brede erhvervsforsikringer. Det vurderer Forsikring & Pension. Der kan være særlige tilfælde, hvor en virksomhed har tegnet forsikringer, der dækker ud over det sædvanlige. (side 14)

ROYAL UNIBREW SKAL PÅ JAGT EFTER NY TOPCHEF

Royal Unibrews formand, Walther Thygesen, har over en periode har haft drøftelser med Hans Savonije, der stopper som topchef senest om et år. Derfor kom beslutningen ikke som en overraskelse, og rekrutteringsprocessen er nu gået i gang. (side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

STORE VIRKSOMHEDER PRESSET TIL BEDRE SKATTESTIL

De største børsnoterede virksomheders samlede skattebetalinger faldt sidste år, viser en opgørelse. Virksomhedernes overordnede skatteprocent steg dog samtidig, og ifølge eksperter presser debatten om samfundsansvar selskaberne i en mere skatteansvarlig retning. (Forside, side 6)

CORONA ØGER SORTSYN HOS DE MINDRE VIRKSOMHEDER

4 ud af 10 små og mellemstore danske virksomheder forventer, at coronavirusset vil påvirke omsætningen negativt i 2020. Det viser en undersøgelse, der er foretaget a BDO blandt 750 SMV-selskaber i hele Danmark. (side 9)

TORM OPLEVER STOR EFTERSPØRGSEL EFTER OLIEPRISDYK

Rederiet Torm oplever i øjeblikket en stor efterspørgsel på sine tankskibe, efter at olieprisen styrtdykkede natten til mandag. Det skyldes, at kunderne hamstrer så meget som muligt til deres lagre, når prisen er banket i bund. (side 12)

BERLINGSKE BUSINESS

DANSKE VIRKSOMHEDER SENDER MEDARBEJDERE HJEM

Stribevis af danske selskaber som Postnord og ISS er begyndt at sende deres medarbejdere hjem for at undgå spredning af coronavirusset. Mærsk kan gøre det inden for få dage. (side 4 og 5)

ITALIENSK KARANTÆNE RAMMER DANSKE VIRKSOMHEDER

Flere danske virksomheder med aktiviteter i Italien er meget berørte af den usædvanlige situation, der er opstået, efter at den italienske regering mandag udvidede coronakarantænen til at omfatte hele landet. Det kan ramme virksomhederne på både produktion og eksport. (side 10)

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt
09:00 Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epilepsimiddel