Kapitalforeningen BLS Invest - forløb af ordinær generalforsamling
Kapitalforeningen BLS Invest har i dag afholdt ordinær generalforsamling i henhold til tidligere offentliggjort dagsorden.
Formanden gennemgik ledelsens beretning og oplyste, at henset til udbruddet af coronapandemien var det nu ikke muligt at angive en forventning til udviklingen i 2020.
Ledelsens beretning og årsrapporten for 2019 blev godkendt af generalforsamlingen, ligesom generalforsamlingen godkendte tidligere udbetalte udlodninger på kr. 107,00 pr. andel i afdeling Danske Aktier KL og kr. 183,00 i afdeling Globale Aktier KL. Herudover godkendtes det foreslåede honorar til bestyrelsen.
Til bestyrelsen genvalgtes Chris Bigler, Søren B. Andersson, Anne Christina Skjønnemand og Mikael Skov, ligesom Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab genvalgtes som revisor for foreningen.
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Chris Bigler som formand.
Eventuel henvendelse vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsens formand, Chris Bigler tlf. 29 74 06 55 eller afdelingsdirektør Preben Iversen, tlf. 44 55 92 00.
Med venlig hilsen
Kapitalforeningen BLS Invest
Chris Bigler, bestyrelsesformand
Vedhæftet fil
FB_BLS_Invest_forloeb_GF_28_04_2020
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›