De billigste sommerhuse hitter under coronakrisen

Udgivet den 16-05-2020  |  kl. 06:00  |  
Sommerhus (Foto: Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden

Danskerne er gået sommerhusbananas i årets første fire måneder. Og det er især en type af sommerhuse, som køberne går efter - dem der er billige.

En ny opgørelse fra Boligsiden viser nemlig, at det især er sommerhuse til under en million kroner, der hitter blandt køberne. I april udgjorde de billige sommerhuse 43,5 procent af det samlede salg. Til sammenligning udgjorde det blot 37,6 procent i januar.

"Der er rigtig mange afledte effekter af corona på boligmarkedet. En af dem vi ser allertydeligst er, at der er kommet flere sommerhuskøbere. Danskerne har haft brug for et dansk getaway under nedlukningen, hvor mange har arbejdet hjemmefra, og samtidig ved de, at de ikke kommer ud at rejse denne sommer," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

"Det har flyttet sommerhuset op i toppen af danskernes ønskelister, og når det er de billige sommerhuse, der hitter, tyder det på, at nogle sommerhuse bliver handlet på baggrund af kortere beslutningsprocesser end tidligere. Danskerne vil gerne have sommerhus, og det skal være klar til sommeren, men samtidig er der mange, der ikke er villige til at kaste flere millioner efter det i en økonomisk usikker tid."

Er du også interesseret i et billigt sommerhus? Find det her.

Nye sommerhusområder vokser frem
Det er altså tydeligt, i hvilken prisklasse de nye sommerhuskøbere kigger. Det er nærliggende at tro, at det skyldes faldende priser som følge af coronakrisen, men de nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks viser en stabil udvikling. Således er sommerhuspriserne blot faldet 0,4 procent fra marts til april.

I stedet kan forklaringen være, at der bliver solgt flere sommerhuse uden for de dyreste og mest attraktive sommerhusområder.

"Der bliver solgt flere sommerhuse i nogle af landets billigste kommuner, og det kan være medvirkende årsag til, at der forholdsvist bliver solgt flere billige sommerhuse end tidligere. Allerede inden coronakrisen var der begyndt at vokse nye sommerhusområder frem nye steder i landet, og den udvikling er blevet forstærket i de seneste måneder," siger Birgit Daetz.

Udbuddet af sommerhuse er i øjeblikket rekordlavt, og derfor bliver der også solgt rekordmange helårshuse til sommerhusbrug - de såkaldte flexboliger. Læs om det fænomen her.

Sommerhussalg fordelt på prisintervaller:

  Januar 2020 Februar 2020 Marts 2020 April 2020
37,6% 38,8% 42,5% 43,5%
1-2 mio. kr. 41,5% 45,9% 44,0% 39,8%
2-3 mio. kr. 14,1% 9,0% 10,0% 11,6%
> 3 mio. kr. 6,7% 6,3% 3,6% 5,2%

(Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked