Scandinavian Tobacco Group A/S offentliggør delårsrapport for 1. kvartal 2020 og præsenterer nye forventninger for helåret 2020

Udgivet den 19-05-2020  |  kl. 18:22  |  

 Selskabsmeddelelse Nr. 11/2020                                                                                                           København, 19. maj 2020

Scandinavian Tobacco Group A/S offentliggør delårsrapport for 1. kvartal 2020 og præsenterer nye forventninger for helåret 2020 Hovedpunkter for 1. kvartal

Nettoomsætning på DKK 1.791 mio. (DKK 1.464 mio.). Organisk vækst på 5,0% EBITDA før særlige poster på DKK 326 mio. (DKK 239 mio.) Organisk vækst på 23,9% EBITDA-margin før særlige poster på 18,2% (16,3%) Resultat pr. aktie (EPS) på DKK 0,2 (DKK 0,9). EPS før særlige poster på DKK 1,4 (DKK 1,1) Frie pengestrømme før virksomhedskøb på DKK 122 mio. (DKK 72 mio.) I 1. kvartal 2020 leverede Scandinavian Tobacco Group en nettoomsætning på DKK 1.791 mio., organisk vækst i nettoomsætningen på 5,0% og EBITDA før særlige poster på DKK 326 mio. Agio Cigars, som blev erhvervet den 2. januar 2020, indgår i tallene for 1. kvartal 2020. Kvartalet bød på organisk vækst i nettoomsætningen inden for alle fire kommercielle divisioner med høj vækst på 5,2% i Region Machine-Made Cigars og 11,6% i Region Smoking Tobacco & Accessories. Lageropbygning forud for forhøjelse af punktafgifterne på visse markeder og hamstring af tobaksprodukter forud for diverse restriktioner som følge af COVID-19 krisen havde en positiv indvirkning på de regnskabsmæssige resultater. Fraregnet disse påvirkninger skønnes det, at den organiske vækst i nettoomsætningen var svagt positiv, og der var en midt encifret organisk vækst i EBITDA. For årets første fire måneder lå den organiske vækst i nettoomsætningen på knap 3% for Scandinavian Tobacco Group, hvor North America Online & Retail delvist kompenserede for fald i nettoomsætningen i de øvrige divisioner. Scandinavian Tobacco Groups CEO, Niels Frederiksen, udtaler: "Midt i en global pandemi uden fortilfælde, og i en tid præget af store udsving og usikkerhed på de fleste markeder, leverer vi et solidt resultat for 1. kvartal 2020 med vækst i nettoomsætningen og stærke pengestrømme samtidigt med at vi har offentliggjort planerne for at skabe betydelig værdi med integrationen af Agio Cigars. I disse helt ekstraordinært udfordrende tider har det været meget positivt for mig at opleve, hvor robust vores forretning er, og vores medarbejderes store engagement i forhold til at holde forretningen kørende og levere på vores løfter til forbrugerne og kunderne.

Scandinavian Tobacco Group var stærkt positioneret ved indgangen til COVID-19 krisen, og vi er fortsat i god finansiel form, om end vi forventer, at COVID-19 vil påvirke vores forretning negativt i 2020. For at sikre en fortsat stærk underliggende forretning har vi styrket vores omkostnings- og likviditetsfokus." Opdaterede forventninger til helåret 2020
Den 19. marts 2020 suspenderede Scandinavian Tobacco Group sine forventninger til helåret som følge af usikkerheden i kølvandet på udbruddet af COVID-19. På baggrund af de regnskabsmæssige resultater i 1. kvartal og gradvis bedre sigtbarhed for 2. kvartal i takt med den øgede klarhed omkring konsekvenserne af COVID-19 og med afsæt i den nu gennemførte integrationsplan for Agio Cigars er der nu bedre betingelser for offentliggørelse af opdaterede forventninger. Det skal dog understreges, at forudsætningerne, der ligger til grund for de nye forventninger, er mere usikre end normalt.  Den regnskabsmæssige påvirkning fra købet af Agio Cigars er indregnet i forventningerne. •                     EBITDA: Organisk vækst >2% •                     Frie pengestrømme før virksomhedskøb i niveauet DKK 850 mio. Forventningerne er baseret på forudsætninger om en svagt faldende organisk vækst i nettoomsætningen for helåret med det største fald i organisk vækst i nettoomsætningen i 2. kvartal, og en gradvis normalisering over de næste kvartaler i takt med at markederne genåbner samt at der ikke indtræffer større forstyrrelser i vores forsyningskæde. Vi forventer et positivt bidrag fra omkostningsbesparelser i forbindelse med integrationen af Agio Cigars på omkring DKK 70-80 mio. og yderligere bidrag fra Fuelling the Growth omkostningsprogrammet. Særlige omkostninger forventes at udgøre DKK 415-435 mio., heraf ikke likviditet-krævende nedskrivninger på DKK 109 mio. Planen om at iværksætte det tidligere udmeldte aktietilbagekøbsprogram med en samlet værdi på op til DKK 300 mio. er uændret. Telefonkonference og webcast Scandinavian Tobacco Group A/S afholder telefonkonference og webcast den 20. maj 2020 kl. 10.00 dansk tid. Præsentationsmaterialet vil være tilgængeligt online ca. en time før webcast-tidspunktet på investor.st-group.com. Opkaldsoplysninger: Standard international:          +44 (0) 2071 928338
Danmark (lokal):                   +45 32 72 04 17
Storbritannien (lokal):            +44 (0) 844 481 9752
USA (lokal):                          +1646 741 3167
Adgangskode:                      8719438
Webcast URL:                      https://edge.media-server.com/mmc/p/jf2dg6aw

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Investorhenvendelser: Torben Sand, Head of Investor Relations,
telefon: 5084 7222 eller torben.sand@st-group.com Pressehenvendelser: Simon Mehl Augustesen, Director of Group Communications,
telefon: +1 484-379-8725 eller simon.augustesen@st-group.com


Vedhæftet fil

Q1 2020 Selskabsmeddelelse

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op
08:00 Coloplast Q1: Rammer lidt over forventning på organisk vækst og driften
07:42 Aktiefutures dykker på kinesisk modtold på amerikanske varer
07:25 Råvarer: Olipriserne falder på USA's toldpause mod Mexico og Canada
07:13 Obligationer/tendens: Lette rentestigninger i vente efter toldudskydelser
06:54 Schweizisk storbank slår forventningerne
06:49 Asien: Amerikansk told kapper toppen af ellers stærk udvikling
06:34 Bavarian-finansdirektør om usikker verden: Vi guider ud fra det vi kender i dag
06:34 Bavarian løfter sløret for forventninger til 2025